Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^
Fysisk træning for hele kroppen. De 7 elementer: Styrke, kondition, smidighed, balance, åndedræt, afspænding og kropsbevidsthed.Måske har du lyst til at komme i bedre form. Måske er det alt for længe siden du sidst har fået trænet? Måske føler du dig stiv som et bræt og bliver forpustet bare du skal bevæge dig op af et par trapper? Måske har du det helt fint, men har lyst til at komme igang med noget god udendørs træning der indeholder alle 7 elementer?I så fald er holdet her noget for dig. Lige nu har du muligheden for at prøve 5 gange i november, med mulighed for at forsætte bagefter. Vi træner hele året rundt.Vi træner styrke, kredsløb, smidighed, balance, åndedræt, afspænding og kropsbevidsthed. Når du har åndedrættet, afspænding og kropsbevidsthed med i din fysiske træning, er det meget lettere at komme i form og der forkommer færre skader.Vi starter stille og roligt ud. Lidt efter lidt sætter vi tempoet og sværhedsgraden op, så du gradvist bliver stærkere, forbedrer din kondition, din balance, dit åndedræt, din smidighed og bevægelighed. Du kommer hele kroppen rundt og skaber en naturlig sundhed i krop og sind. Holdet er et begynderhold, så alle kan være med. De øvelser vi laver kan varieres så de passer til den enkelte. Alle skal føle sig udfordret på deres eget niveau. Det skal være sjovt at træne, - noget du kan glæde dig til.Hvor træner vi?Vi mødes på den store græsplæne i HF den permanente kolonihaveforening som ligger ca. 600 meter fra Ølby station. Det er lidt forskelligt hvor i området vi træner, men for det meste går vi hen i en privat have. Skulle vejret vise sig fra sin værste side, har vi et mindre halvtag vi kan træne under. Men klæd dig på til vejret, støvregn og blød sne er ingen hindring, bare vent, når først du er i gang, kan det opleves helt magisk.Hvorfor træne udendørs?Når du træner udendørs får du meget foræret. Bare det at opholde sig udendørs er healende i sig selv. Det skaber en indre balance i krop og sind og afbalancere dele af dit hormonsystem. Det minimerer stress og styrker immunforsvaret. Og så gør dig bare "lidt mere glad i låget".Når du så samtidig træner kroppen og dit åndedræt, ja så er det dobbelt op.Hvad med de andre mennesker derude? Det er jo et offentligt rum!Det er min erfaring, at folk ikke kigger. De ser os måske i det de går forbi, men de kigger ikke. Generelt er folk meget diskrete og venlige og i gang med deres eget. Nogle af mine deltagere fortæller, at de i starten var generte og følte det lidt grænseoverskridende, at skulle træne ude i det offentlige rum. Men hurtigt glemte de at være generte, når først vi var i gang. Det sker fordi vi på ”magisk vis” skaber vores egen lille verden, hvor vi kun er opmærksomme på vores træning og hinanden. De andre mennesker forsvinder fra vores bevidsthed og bliver ubetydelige, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse.Nogle få folk kommer tættere på, fordi de bliver inspireret og vil høre om mulighederne for at starte på holdet. Af og til møder vi også andre grupper og enkeltpersoner, der træner udendørs. Der er flere og flere der bruger det offentlige rum til træning, og jo flere vi er, des mere almindeligt bliver det.Det har andre sagt om Dittes udendørs yoga hold:Før jeg startede havde jeg lidt svært ved at forestille mig, hvordan det kunne lade sig gøre i det fri, men jeg må sige, at det giver noget helt andet at være ude i den friske luft underåben himmel. Ditte er god til, at vi får rørt hele kroppen og hun har et dejligt roligt stemmeleje og et venligt og imødekommende sind, og er enbehagelig instruktør”.”Jeg synes det er dejligt at være ude og opleve naturen. Udendørs yoga giver mig velvære og løft af krop og sjæl. Det er super dejligt, at være ude og mærke naturen - vejret - høre lydene - fuglefløjt - vindens susen - solens magt - duftene fra træer og blomster. Ditte er en fantastisk yogalærer - hun er en meget empatisk person- hendes udstråling og humør smitter og man får et løft som holder flere dage. Hun skaber god stemning på holdet”.Hvad skal jeg medbringe til træningen:Medbring trænings- / yogamåtte, drikkedunk og et tæppe.Kom i gode sko og behageligt tøj som du nogle lunde kan bevæge dig i og som passer til vejret.Måske er du vandt til at færdes ude og ved allerede hvad du skal have på til træningen, ellers kan du her under se eksempler på påklædning som du kan lade dig inspirerer dig af. Det er ikke vigtigt for mig hvad du har på og hvordan det ser ud. Det vigtigste er at du finder noget der passer til dig. Prøv dig lidt frem. Det kan være det nyeste og smarteste udstyr eller det kan være noget gammelt du finder bagerst i skabet. Alt er godt.Lag på lag tøj.3-lagsprincippet, eller lag-på-lag, som det også kaldes, er en måde hvorpå du hele tiden kan regulere mængden af tøj på din krop, og dermed hvor varmt du har det. Hele humlen ved 3-lagsprincippet er at vælge flere lag, der hver især kan noget forskelligt og som sammen giver en god komfort.HueHue er altid godt. Den er let at have med og let at tage af og på. I koldt vejr mister vi en god del af vores kropsvarme gennem det utildækkede hoved (måske 10 %) og hvis kroppen skal bruge envæsentlig del sin energi til at kompensere for det store varmetab omkring hovedet, er der unægtelig mindre energi og overskud til at varme resten af kroppen.UldUld er et af de bedste naturmaterialer til at regulere kropstemperaturen både i kulde og varme.Uld både isolerer og holder på varmen. Dertil kommer, at det transporterer fugt væk fra kroppen og tørrer relativt hurtigt. Endnu en sidegevinst er, at uld har en naturlig antibakteriel egenskab der blandt andet hæmmer lugten af sved. Uld kan være mange ting, dansk fåreuld, merinould, angorauld osv. noget uld ikke kradser andet kradser lidt. Så hvis du holder af uld, er det et rigtig godt bud.SkoSørg for at der er plads til fødderne i dine sko. Et par varme og måske vandtætte sko har ingen, ja nærmest modsat effekt, hvis man har så tykke sokker på, at tæerne ikke kan bevæges. Det stopper nemlig for blodcirkulationen og så bliver fødderne kolde og følelsesløse.Vindtætte bukser og jakkeNår det blæser, kan det være en fordel at have et par vindtætte bukser uden på dine træningsbukser og en vindtæt jakke. Jeg selv bruger bare et par tynde regnbukser og en regnjakke.Andre deltagere bruger dunjakker, flyverdragter, outbukser you name it. Prøv dig frem og efter hånden finder du det der virker for dig.Det gode er, at jo bedre form du kommer i, jo bedre bliver din krop til at holde varmen.



Undervisningssted:
Den store græsplæne i HF

0

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
24-10-2023 kl. 07:45
Underviser:
Ditte Hørmark
Holdnr:
46232466
Lektioner:
11
Mødegange:
8

Kontakt kursusudbyder:
LOF Kursuscenter Øst
4000 Roskilde
T: 20 28 53 43
E: oest-kontor@lof.dk

 Vi arbejder med opbygningen af det ungarske sprog. Målet er, at du skal kunne klare dagligdags situationer, så du kan begå dig på ferien eller i lette samtaler. Dette ungarsk sprogkursus vil ikke bare udvikle dine sproglige færdigheder, men du vil også komme lidt tættere på den ungarske kultur.



Undervisningssted:
Oplysningens Hus
Kildegården 5
4000 Roskilde

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
31-10-2023 kl. 16:30
Underviser:
Katalin Biróné Nagy
Lokale:
305
Holdnr:
231492
Lektioner:
26
Mødegange:
13

Kontakt kursusudbyder:
FOF Fjordlandet
4000 Roskilde
T: 46 36 69 74
E: info@fof-fjordlandet.dk