Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^
Lær at dyrke østershatte
På dette kursus vil I lære at dyrke jeres egne østershatte. Jeg vil både vise jer, hvordan I kan dyrke nogle I kan have stående i køkkenet (dem laver vi ikke denne gang), og hvordan vi behandler træstammer, så man efter ca. 6 måneder kan høste sine egne østershatte fra stammen (det er disse vi laver på kurset). Stammen skal I have stående et skyggefuldt sted i jeres have. Jeg vil fortælle, hvordan man dyrker østershatte, hvad svampe lever af, og hvordan man kan holde liv i sin svamp derhjemme. Jeg vil have redskaber med og vise jer, og I vil så bagefter lave jeres egen svampekultur på en stamme.På kurset vil alle deltager få udleveret en mindre stamme, som I selv gør klar, så I på sigt kan plukke svampe fra den. Alle vil få deres svampekultur med hjem efter kurset.Jeg vil medbringe det vi skal bruge til at I kan lære at dyrke jeres egne østershatte derhjemme.Tidspunkt: Søndag den 14 april kl. 10 til 12:30 inklusiv pause. Sted: Ry Marina, Siimtoften 13, Ry. Vi mødes ved havne pavillonen. Pris: Der må på beregnes materialeudgift til mycelium, tape, svampemycelium, bivoks og træ til at lave sin svampekultur på. I alt 150 kr. Alle vil få et mindre stykke træ at prøve på. Der vil være mulighed for at tilkøbe en større stamme på kurset. Man kan også medbringe sin egen frisk fældet stamme af bøg, birk, ahorn eller pil. Den skal gerne være ca. 90 cm i højden og 25 cm bred. 



Undervisningssted:
Ry Marina
Siimtoften 13
8680 Ry

Ugedag:
Søndag
Starter:
14-04-2024 kl. 10:00
Underviser:
Majken Belusa
Lokale:
Havne Pavillonen
Holdnr:
7524101006
Lektioner:
4
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
AOF Skanderborg-Odder
8660 Skanderborg
T: 86 51 19 77
E: skan-indbetaling@aof.dk