Hold med begyndelsesbogstav "H"

Hatha Yoga er et godt redskab til at skabe ro og balance i kroppen og derfor også én af de mest anvendte yogaformer i vores del af verden.
Vi fordyber os i mange at de klassiske yogaøvelser men leger også med modifikationer og fysiske øvelser.
Undervisningen vil være en kombination af liggende, siddende og stående øvelser, hvor vi træner vores balance og bygger styrke og smidighed.
Undervejs bruger vi vores åndedræt til at øge koncentrationen, komme lidt dybere i stillingerne og berolige sindet.
Vi slutter naturligvis af med en dejlig kropsafspænding.
Husk tøj du kan bevæge dig i, en yogamåtte og gerne et tæppe.Har du spørgsmål til holdet er du meget velkommen til at kontakte Maria på maria.plambech.m@gmail.com.

Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14
dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for
at få en reduceret pris.

 

Kontakt kursusudbyder:
AOF Fredericia
7100 Vejle
T: 70 20 23 77
E: aftenskole@aofsydjylland.dk

Tirsdag 1/10
Ditte Kolbæk
Fredericia – en garnisonsby uden kaserne
Min morfar var bataljonschef i Fredericia fra 1927 til 1929. Det var inden byen fik en kaserne.
Alligevel boede omkring 200 soldater i byen om vinteren og det dobbelte om sommeren. Byen var
garnisonsby, og det betød, at kommunen og dens borgere var forpligtede til at huse soldaterne,
sørge for mad til dem og deres heste og opbevare deres grej. Hvordan gjorde man det uden en
kaserne?Tirsdag 8/10
Anja Kjølby
Tove Jansson billedhuggerens datter, Mumi-mor, kunstner og forfatter
Tove Jansson (1914-2001) er nok bedst kendt for at være ophavskvinden til de berømte børnebøger om livet i Mumidalen. Men Tove, der voksede op i et kunstnerhjem i Helsinki, var et kreativt talent og drømte mest om at bliver kunstmaler. Vi dykker ned i Janssons liv, hendes kunstneriske virke samt hendes fantastiske forfatterskab.
Tirsdag 22/10
Poul Smedegaard Andersen
Hvidstengruppen
Om Marius Fiil og Hvidstengruppen, den første modtagergruppe af nedkastet våben og sprængstof til den danske modstandsbevægelse under Besættelsen (1940—1945).
Landsbyen Hvidsten nord for Randers rummer et stykke Danmarkshistorie. Det var her, kromanden Marius Fiil i 1943 sammen med en gruppe lokale folk tog imod nedkastede containere og faldskærmsagenter fra England. Gruppens indsats fik stor betydning for den danske modstandskamp mod Den Tyske Værnemagt. Foredraget giver et portræt at Marius Fiil. Undervejs vil vi synge nogle at de sange, der fik en særlig betydning for ham. Sange som ‘Det haver så nyligen regnet” og en lejlighedssang fra Horserød.
Sagt med jysk underdrivelse var han “lidt at en personlighed”.
Tirsdag 29/10
Erik Lindsø
Livsglædens nødvendighed
Livsglæden er det, der gør livet levende. Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Foredraget sætter ind på fælleskontoen! Jeg har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel bog om dem. Det var derfor, jeg begyndte at gå med hat, så jeg kan tage den af, når jeg møder dem. Bogen hedder "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder". Foredraget bygger på bogen, og er et muntert, livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Nogle skaber glæde, hvor de går - andre når de går. De sidste har jeg døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Det er når denne tilstand af levebrødspessimisme rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder kigger forbi. Et muntert og livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Vi tror, det er nemt at være glad. Men der er ikke noget, der er nemmere at lade være med. Glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit foredrag om. Foredraget en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers.
Tirsdag 5/11
Lena Bjørn
Løgnhistorier fra mit liv
I kender det godt – vi lyver altid lidt, smører lidt tykt på, når vi fortæller om noget vi har oplevet. Nå ikke? I lyver aldrig?
Det gør jeg – altså lyver. Jeg har til gengæld besluttet, at enten taler jeg sandt – eller også lyver jeg så stærkt som en hest kan rende.
I ”Løgnehistorier fra mit liv” fortæller jeg 6-8 historier fra mit liv. Halvdelen af historierne er sande og halvdelen er løgn. Det er så op til jer, kære publikum, at gætte, hvad der er hvad.
Og det er ikke helt enkelt. Jeg fortæller historier fra mine ophold i fjerne lande, som Uganda, Afghanistan og fra en kongelig arbejdsplads. Det, der lyder helt tilforladeligt, kan godt være løgn, ligesom det, der lyder langt ude, godt kan være sandt.
Tirsdag 12/11
Allan Spangsberg
Slavenation Danmark
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man
ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien! På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?
Tirsdag 19/11
Emil Møller Christensen
Astrid og Bjarne Henning-Jensen – ”Ditte Menneskebarns” forældre og efterkrigsfilmens
”power couple”
Det er sjældent, at et ægtepar bliver filmskabere sammen. Men Astrid og Bjarne Henning-Jensen er en undtagelse. De kommer til Nordisk Film under Besættelsen og markerer sig hurtigt som nogle nytænkende og banebrydende filminstruktører. Med baggrund i dokumentarfilmen formår de at føre en helt ny og mere realistisk tone ind i dansk spillefilm – en tone, der både er med til at professionalisere filmsproget og som sætter dansk film på det internationale landkort. Det sker ikke mindst med Astrid og Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn – et filmværk, der siden er blevet legendarisk. Det er samtidig historien om to unge ildsjæle, som har en stærk social retfærdighedssans. Dette sociale engagement ses klart i deres film, hvor udsatte menneskers liv og skæbne ofte sættes i fokus. Foredraget er ikke mindst en fortælling om at være skabende filmkunstner i en tid, der påvirkes af besættelsestiden og dets ufred. Det er fortællingen om en tid, hvor det at være kvinde i filmbranchen er en sjældenhed, men hvor Astrid Henning-Jensen med stort gåpåmod, idérigdom og stærk filmfornemmelse arbejder sig frem i geledderne og viser sit værd som en klog og kyndig filmfortæller.
Tirsdag 26/11

Kontakt kursusudbyder:
AOF Fredericia
7100 Vejle
T: 70 20 23 77
E: aftenskole@aofsydjylland.dk