Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Hensyntagende keramik – formiddagshold (mandag) i Outrup" - Kursus i Varde

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Har du lyst til at få ler mellem hænderne og skabe noget med dine egne hænder – i et roligt tempo og med god tid til dig?
På dette hensyntagende keramikhold bliver du en del af et lille og hyggeligt kreativt fællesskab i Bibi Hansens eget værksted i Outrup.
Her arbejder vi med ler og forskellige keramiske teknikker. Du får mulighed for at lære nyt, afprøve idéer og udvikle dine egne projekter – uanset om du er helt ny inden for keramik eller allerede har erfaring.
Vi arbejder blandt andet med:
• Håndbygning og opbygning af keramik
• Forskellige teknikker til at forme ler
• Udvikling af egne idéer og projekter
• Mulighed for at snuse til drejning
• Kreativ fordybelse og eksperimenter
• Individuel vejledning undervejs
Undervisningen foregår i et roligt tempo og veksler mellem fælles introduktion og individuel vejledning. Der er god tid til den enkelte deltager, og du behøver ikke følge et bestemt projekt eller arbejde i samme tempo som de andre.
Det vigtigste er glæden ved at arbejde kreativt og oplevelsen af at skabe noget fra bunden.
Hvem er holdet for?
Holdet er for voksne, som har behov for særligt tilrettelagt undervisning på et lille hold og derfor ikke har mulighed for at deltage på et almindeligt keramikhold.
Det kan eksempelvis være på grund af fysiske eller psykiske udfordringer, sygdom eller andre forhold, som betyder, at du har brug for mere ro, individuel vejledning eller et mindre hold.
Holdet er for både begyndere og øvede.
Underviser er Bibi Hansen, som har flere års erfaring med keramikundervisning. Bibi lægger vægt på en tryg og positiv undervisning, hvor der er plads til forskellighed, kreativitet og arbejdsglæde.
Her får du ikke bare ler mellem hænderne – du får også mulighed for at være en del af et lille kreativt fællesskab.
Praktisk
Undervisningen foregår i Bibis værksted i Outrup.
Materialer:
Der afregnes materialeforbrug direkte med underviseren.
Ca. 100 kr. pr. kg stentøjsler inkl. brænding og glasur.
1 kg ler svarer cirka til 4 kopper, afhængigt af størrelse og udformning.
Af hensyn til reglerne for kommunalt tilskud til hensyntagende undervisning skal du ved opstart underskrive en tro- og love-erklæring om, at du har behov for undervisning på særlige vilkår.




Undervisningssted:
Værksted hos Bibi Hansen
Vittarpvej 50
6855 Outrup

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
05-10-2026 kl. 09:00
Underviser:
Bibi Hansen
Holdnr:
26-2029
Lektioner:
26
Mødegange:
10

Kontakt kursusudbyder:
LOF Kongeå
6000 Kolding
T: 21 43 41 48
E: kongeaa@lof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her