Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Hvorfor er vi så forskellige? - Forstå dig selv og andre bedre v/ Mette Marie Kruse Callesen" - Kursus i Roskilde

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Hvorfor er vi så forskellige? Bliv klogere på dig selv – og på dem, du ikke altid forstår Hvorfor reagerer din partner, kollega, ven eller teenager helt anderledes, end du selv ville gøre? Og hvorfor er nogle mennesker bare lettere at forstå og være sammen med end andre?På dette kursus bliver du klogere på både dig selv og de mennesker, du omgiver dig med.Vi er forskellige. Det ved vi godt. Alligevel kan det være svært at forstå, hvorfor andre tænker, handler og reagerer, som de gør. Det kan skabe irritation og misforståelser – både derhjemme, blandt venner og på arbejdet.Med Enneagrammets personlighedstyper som værktøj undersøger vi de forskellige mønstre og motiver, der ligger bag vores måde at være i verden på. Du bliver blandt andet klogere på:
- Hvorfor du reagerer, som du gør – og andre gør noget helt andet
- Hvad der motiverer forskellige mennesker
- Hvorfor nogle mennesker går dig på nerverne, mens du straks føler dig godt tilpas med andre
- Hvad der sker med os under pres, i konflikter og ved forandringe
- Hvorfor misforståelser opstår – også når intentionerne er gode
- Hvordan du bedre kan forstå din partner, familie, venner og kolleger
- Hvordan større selvindsigt kan gøre dine relationer og din kommunikation lettereKurset er ikke en øvelse i at putte mennesker i kasser. Tværtimod handler det om at opdage vores forskelligheder og forstå, hvad der ligger bag dem.Undervejs vil du sandsynligvis både genkende dig selv og mennesker, du kender. Der bliver plads til grin, refleksion, dialog og de små ahaoplevelser, hvor man pludselig forstår: ”Nå – det er derfor!”Kurset veksler mellem korte oplæg, øvelser og fælles dialog, og du kan hele tiden koble det, vi arbejder med, til situationer fra dit eget liv.Du behøver ikke kende noget til Enneagrammet på forhånd. Du skal bare være nysgerrig på dig selv – og på de mennesker, du deler hverdagen med. Underviser: Mette Marie Kruse CallesenMette Marie er cand.mag. i pædagogik og psykologi, certificeret Master Coach og indehaver af virksomheden Tag Teten. Hun arbejder med personlig udvikling, kommunikation og samarbejde og formidler Enneagrammet på en jordnær og anvendelig måde.Se alle kurser med Mette Marie Kruse Callesen HER:- Hvorfor er vi så forskellige? - Forstå dig selv og andre bedre
- Kender du typen i dit parforhold, lørdagskursus
- Overlev julen med dem du holder af, lørdagskursus
- Når børnene bliver voksne – og vi bliver bedsteforældre, søndagskursus




Undervisningssted:
Kildegården - Oplysningens Hus
Kildegården 5b
4000 Roskilde

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
16-11-2026 kl. 18:30
Underviser:
Mette Marie Kruse Callesen
Lokale:
Lok. 212, 1. sal
Holdnr:
40262345
Lektioner:
20
Mødegange:
6

Kontakt kursusudbyder:
LOF Kursuscenter Øst
4000 Roskilde
T: 20 28 53 43
E: oest-kontor@lof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her