Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Bustur til Femern Bælt Tunnelbyggeri og Fuglsang Kunstmuseum" - Kursus i Roskilde

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Kom med på en fantastisk tur, hvor vi både skal opleve Danmarks største infrastrukturprojekt, nemlig byggeriet af Femern Tunnelen og det smukke Fuglsang Kunstmuseum på Østlolland. Vi starter om formiddagen ved at besøge udsigsplatformen 'Pilen' og køre videre til besøgscenteret i Rødby, hvor vi får en guidet fortælling. Derefter kører vi til Fuglsang Kuntmuseum og spiser frokost. Efter frokosten får vi en guidet rundvisning i udstillingen og derefter er der mulighed for at gå rundt selv. Der er en spændende museumsbutik og meget smukke udeområder og park til Fuglsang Herregaard.

Læs mere under billederne ...

FEMERN TUNNEL
Vi skal besøge Danmarks største infrastrukturprojekt og byggeriet af verdens længste sænketunnel, Femern Tunnelen mellem Rødby og Puttgarden på øen Fehmarn i Tyskland, der oprindelig var forventet at stå færdig i 2029, men hvor der nu er varslet yderligere forsinkelse.

Vi besøger Udstillingscentret i Rødbyhavn, hvor vi får foredrag og en guidet fortælling og rundvisning om Femern Bælt-projektet. Udstillingen har friske billeder, film, plancher og modeller fra den enorme byggeplads. Her kan du komme tæt på byggeriet af den 18 kilometer lange tunnel og det enorme arbejde, der præger regionen frem mod åbningen af tunnelen i 2029. Vi kører også ud til den nye udsigtsrampe 'Pilen'.

Når Femern-tunnelen er færdig, vil turen mellem Rødbyhavn og Puttgarden tage syv minutter i tog og 10 minutter i bil. Både bilister og togrejsende sparer cirka én time hver vej i forhold til færgerne. Femern Bælt-forbindelsen vil være åben 24 timer i døgnet, og en tunnel er ikke påvirket af vind og vejr.

Den nye udsigtsrampe er 24 meter høj og har navnet 'Pilen'. Den har form som en spids rampe, der strækker sig 217 meter ud over det inddæmmede område og peger i retning mod Tyskland. De 217 meter svarer til længden på et af de tunnelelementer, som hovedparten af tunnelen består af.Udsigtspunktet er udformet som en svagt stigende rampe med niveaufri adgang fra bunden og op til toppen for at sikre tilgængeligheden for alle. Fra bunden vil de besøgende gå op ad en sti af træ og omgivet af vild natur. På sit højeste punkt et platformen 24 meter over landskabet.Herfra vil der være en helt særlig udsigt til byggepladsen, tunnelfabrikken og lokalområdet. Af sikkerhedsmæssige grunde kan man ikke komme ind på selve byggepladsen.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skaber flere tusinde arbejdspladser på byggepladserne og hos underleverandørerne. Entreprenørerne har desuden forpligtet sig til at oprette mindst 500 lærlingeårsværk.

Femern-forbindelsens samlede økonomiske ramme er på 55,1 mia. kr. (2015-prisniveau) er fastlagt i anlægsloven fra 2015. Heraf er 7,3 mia. kr. reserver.

Se mere om Femern Tunnelen
Se interaktivt kort fra Femern Bælt byggeriet.

Læs mere undere billedet ...

FUGLSANG KUNSTMUSEUM
Vi starter med at spise frokost i caféen på Fuglsang Kunstmuseum, hvor der serveres smørrebrød. Frokost er incl. i prisen for turen. Drikkevarer er dog ikke incl., og skal betales seperat. OBS! Der er ikke mulighed for at indtage medbragte mad og drikkevarer på museet eller i caféen.

Efter frokosten får vi en guidet rundvisning i udstillingen - og i den aktuelle særudstilling.

Fuglsang Kunstmuseum har rod i et af landets ældste kunstmuseer. Museet har en meget fin samling af kunst fra 1780 og frem til i dag med de væsentligste kunstnere og strømninger i dansk kunsthistorie. Museet har skiftende særudstillinger og ophængninger af samlingerne hele året. Museet huser også butik og café samt et udsigtsrum med store panoramavinduer ud til al naturen på Fuglsang.Den moderne og prisbelønnede museumsbygning (indviet 2008) ligger smukt på det østligste Lolland i et charmerende herregårdsmiljø tæt på Guldborgsund og det fredede naturområde Skejten. I Fuglsang Kunstmuseums samlinger findes bl.a. guldalderens Jens Juel og P.C. Skovgaard, historiemaleren Kristian Zahrtmann, Skagensmalerne, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring, Fynboerne, modernisterne Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen og Olaf Rude, mørkemalerne og Cobra samt konkret kunst af bl.a. Richard Mortensen og Robert Jacobsen.Se mere om Fuglsang Kunstmuseum HER.

.................

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: holdtag:oplevdanmarkLOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: holdtag:weekendkursus




Undervisningssted:
Bustur

0

Ugedag:
Søndag
Næste mødegang:
11-10-2026 kl. 07:45
Underviser:
Bodil Sø
Lokale:
Opsamlingssteder
Holdnr:
46262900
Lektioner:
12
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
LOF Kursuscenter Øst
4000 Roskilde
T: 20 28 53 43
E: oest-kontor@lof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her