Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Højskoledage på Holmsland" - Kursus i Ringkøbing-Skjern

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Højskoledage Holmsland – Program 2026/27

Vi starter kl. 9.00–9.45 med formiddagskaffe/te til 50 kr.
Der kan nu betales med MobilPay.

Kl. 10.00 synger vi fra Højskolesangbogen, hvorefter dagens foredrag begynder.

7. oktober 2026
Erik Sommer, komponist og foredragsholder

“Tid til sang og sang til tiden”

Vi kan synge os gennem dagen, året og hele livet. Sangene
samler os om fællesskab, natur, historie, kunst, liv og tro. Derfor kan sang
skabe glæde, og ved at synge sammen kommer vi også til at høre sammen.

Højskolesangbogen rummer både historie, poesi og beskrivelser af det, der har
værdi for os som mennesker.

21. oktober 2026
Nauja Lynge, forfatter og foredragsholder

“Med Grønland i hjertet og verden for øje”

Nauja Lynge er grønlandsk-dansk forfatter, debattør og
foredragsholder med et særligt engagement i spørgsmål om Grønland, Arktis og
rigsfællesskabet.

Siden 2005 har hun arbejdet med storytelling og offentlig debat for at skabe
større forståelse for grønlændernes vilkår og identitet i en globaliseret
verden.

4. november 2026
Herdis Hansen fra Anker Fjord Hospice

“ Livsvandrere – at give
følgeskab”

Livsvandrere – at give følgeskab til døende er et foredrag
om nærvær. Om at gå ved siden af et andet menneske, når vejen nærmer sig sin
afslutning. Ikke for at vise retningen eller finde løsninger, men for at være
til stede – lyttende, opmærksom og medmenneskelig.
På et hospice bliver livets store spørgsmål tydelige.
Mennesker deler minder, håb, frygt, kærlighed, sorg og taknemmelighed. Hver
fortælling er unik, men fælles er længslen efter at blive mødt som det
menneske, man er – helt til det sidste.
Foredraget bygger på fortællinger fra et hospice og handler
ikke kun om døden, men i lige så høj grad om livet. Det viser, hvordan
følgeskab kan tage form i stilhed, i samtaler, i et blik, en hånd at holde
eller blot i modet til at blive, når ordene slipper op.
At give følgeskab kræver ikke perfekte svar, men villighed
til at være nærværende i det ukendte. Må fortællingerne inspirere til et
følgeskab, hvor ingen behøver at gå den sidste del af livsvandringen alene.

18. november 2026
Søren Peder Sørensen, journalist, forfatter og
foredragsholder

“Mennesket bag fjendens uniformer”

Mod slutningen af 2. Verdenskrig strandede tusindvis af
tvangsudskrevne ungarske soldater og deres familier i Danmark, hvor de gjorde
tjeneste som Hitlers hjælpetropper under den tyske besættelse.

Det var nødstedte, fortvivlede og bange mennesker. Midt i krigens mørke opstod
der dog venskaber mellem danskere og ungarere i de sogne, hvor de opholdt sig.

Hør historien bag mindestenen ved Lønborg Kirke, som næsten 80 år senere blev
rejst som tak fra ungarerne til sognet.

13. januar 2027
Asger Krogsgaard, landmand og foredragsholder

“Landmand på Holmsland”

Asger Krogsgaard er født og opvokset på et landbrug i
Gammelsogn og fortæller om udviklingen i landbruget gennem årene.

Sammen med sin hustru Dorthe etablerede han sig i 1989, og siden har de
udviklet bedriften gennem flere årtier.

Han fortæller også om sit arbejde i landboforeningen, Danish Crown og Landbrug
& Fødevarer samt om generationsskiftet med to af familiens fire børn.

27. januar 2027
Carsten Ege Møller, foredragsholder

“Quiz, kræft og kørestol”

En underholdende kombination af fortælling og quiz om kræft,
kemoterapi og livet videre i kørestol i en verden fyldt med kantsten og
trapper.

Få blandt andet svar på spørgsmål som: Hvordan sparer man penge som
kræftpatient? Hvordan bliver man “Global Hero of Hope”? Hvor mange lyskryds er
der i Snejbjerg?

Og hvordan opleves VesterhavsCaminoen i kørestol?
Husk at medbringe en kuglepen til foredraget.

10. februar 2027
Knud Jacobsen, journalist, forfatter og foredragsholder

“Krigshelten fra Agger”

Historien om den britiske flyver Frederick Rutland, som gik
fra beskedne kår til en dramatisk karriere i Royal Navy og senere Royal Air
Force.

Rutland deltog som den eneste pilot i Jyllandsslaget og blev kendt som “Rutland
of Jutland”.

Efter en dramatisk nødlanding ud for Agger i 1917 fik han lov at rejse hjem til
England, hvor han senere var med til at bane vejen for luftangrebet på
luftskibsbasen ved Tønder i 1918.

24. februar 2027
Jazz Med To – Søren Peter Frøsig og Brian Svendsen

“En musikalsk fortælling om John og Bjarne – historien om to mennesker, der
sidder på et værtshus”

Kom med bag om John Mogensen og Bjarne Liller.

Få anekdoter og et genhør med nogle af de sange, der gjorde de to kunstnere til
folkeeje.
Søren Peter Frøsig er trompetist, sanger og fortæller, og
sammen med Brian Svendsen på klaver udgør de Jazz Med To. Med spilleglæde og
engagement bringer de både historierne og musikken til live.




Undervisningssted:
Holmsland Idræts og Kulturc.
Bandsbyvej 2, Kloster
6950 Ringkøbing

Ugedag:
Onsdag
Næste mødegang:
07-10-2026 kl. 09:00
Underviser:
Iver Miltersen Christensen
Lokale:
Salen
Holdnr:
26212
Lektioner:
8
Mødegange:
8

Kontakt kursusudbyder:
LOF Ringkøbing-Skjern
6950 Ringkøbing
T: 40 75 05 26
E: risk@lof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her