Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Tirsdagstræf i Vig bio: 4 formiddage med stof til eftertanke." - Kursus i Odsherred

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Tirsdagstræf i Vig Bio - gør tirsdag til ugens højdepunkt!

Forårets tirsdagstræf byder på en buket af spændende personligheder.

17/2 kommer Even Ramsland og fortæller sin historie.

Even fortæller om hvordan han forlod sin kriminelle livsstil
og skabte RECOVERY BULLS, der har haft en stor betydning for mennesker i
sårbare og udsatte positioner landet over. Even er særlig optaget af, og tror
på, at alle, uanset hvem man er, kan forandre livet. 

24/2 får vi besøg af Cecilie Frøkjær som fortæller om
sine Titusindvis af samtaler

Cecilie Frøkjær har i næsten 30 år været en af Danmarks
største tv-profiler. Hun blev ansat som vært på TV2’s populære Go’
Morgen Danmark, allerede mens hun studerede på Journalisthøjskolen og
sagde “godmorgen” til danskerne de første 12 år af sin karriere.

Hendes alsidige karriere omfatter også bog-, bolig-, debat-
og livsstilsprogrammer, ligesom hun har været vært på en lang række talkshows,
kongelige begivenheder, årskavalkader samt event- og indsamlingsshows. Senest
har hun lavet portrætprogrammet Déjà-vu med Frøkjær, hvor hun
interviewer store danske personligheder.

Cecilie Frøkjær har modtaget flere prestigefyldte priser for
sit enestående værtskab, herunder prisen som “Årets TV-værtinde” fem år i træk.
Hendes live-optrædener er kendetegnet ved den stil, hun er kendt for fra tv:
oprigtig, humoristisk og begavet med en nærværende og ligefrem interesse for
andre mennesker.

17/3 skal vi høre Freja Polonius .

Freja Polonius er en engageret stemme i den danske debat om
aktiv dødshjælp. Med udgangspunkt i egne erfaringer som pårørende til sin vens
beslutning om at vælge aktiv dødshjælp bringer hun både en personlig og faglig
vinkel ind i en af tidens mest komplekse diskussioner. Freja formidler med
nærvær, indsigt og ro, og hendes foredrag giver publikum mulighed for at
reflektere over de etiske dilemmaer, vi som samfund står overfor. Hun formår at
kombinere følelser med faglighed og skaber et trygt rum til at tale om livets
sværeste spørgsmål.

24/3: Carsten Bech:  Det handler om mennesker – fremtidens
borger, forbruger, ildsjæl og medarbejder

Carsten Beck er en af Danmarks mest efterspurgte
fremtidsforskere og en markant stemme, når det gælder forståelsen af
megatrends. Med baggrund i sit arbejde på Instituttet for Fremtidsforskning har
han analyseret de tendenser, der former vores samfund, organisationer og
hverdag. Han har leveret mere end 1000 foredrag i over 30 lande og taler både
til internationale konferencer og mindre workshops. Et foredrag med Carsten
Beck giver jer ikke blot indsigt i fremtiden, men også konkrete anbefalinger
til, hvordan I kan navigere i en verden præget af digitalisering, demografiske
skift og nye værdier. 




Undervisningssted:
Vig bio
Ravnsbjergvej 2
4560 Vig

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
17-02-2026 kl. 10:00
Underviser:
LOF vært
Lokale:
sal
Holdnr:
362801
Lektioner:
11
Mødegange:
4

Kontakt kursusudbyder:
LOF Nordvestsjælland
4400 Kalundborg
T: 59 56 14 14
E: info@lofnvsj.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her