Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Mød Borgmesteren Hanne Pigonska" - Kursus i Odsherred

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Et langt liv i
politik

Når jeg siger, at
dette foredrag ikke så meget skal handle om politik, så er det måske kun en
halv sandhed. For politik har nemlig været en rød tråd gennem hele mit liv.

Jeg er vokset op
i en familie, hvor man ikke bare fulgte med i samfundet – man havde en
holdning. Både til det, der skete lokalt, og det, der rørte sig nationalt.
Samtalerne ved bordet handlede ikke kun om hverdagens små og store
begivenheder, men også om værdier, retning og ansvar. Det har sat sine spor.

Politik blev
tidligt min store interesse. Ikke nødvendigvis partipolitik alene, men det at
engagere sig, tage stilling og være med til at påvirke de fællesskaber, man er
en del af.

De seneste 32 år
har mit liv været præget af mange roller på én gang. Jeg har været en del af en
børnefamilie, samtidig med at jeg har studeret og arbejdet. Og midt i det hele
har jeg også været aktiv i politik – blandt andet i lokalpolitik, i amtsrådet og
i bestyrelsen for Danmarks Biblioteksforening, samt i mange andre politiske og
samfundsmæssige sammenhænge.

Det har ikke
altid været nemt at få det hele til at hænge sammen. Der har været perioder,
hvor tiden var knap, og hvor prioriteringerne var svære. Men det har også været
meningsfuldt. For politik – i bred forstand – handler for mig ikke kun om
beslutninger og systemer. Det handler om mennesker, om fællesskab og om at tage
ansvar. Heldigvis har jeg haft en fantastisk mand og far til børnene, som altid
har bakket op og lukket huller, når jeg skulle være andre steder.

Og måske er det
netop dét, jeg gerne vil tale om i dag: ikke de konkrete politiske sager eller
holdninger, men hvad det vil sige at leve et liv med engagement. Hvad det gør
ved én. Hvad det kræver. Og hvad det giver igen.

For politik er
ikke kun noget, der foregår på Christiansborg eller i byrådssale. Det er også
noget, der lever i hverdagen – i de valg vi træffer, i de fællesskaber vi
indgår i, og i den måde vi møder hinanden på.




Undervisningssted:
Pakhuset
Vesterbro Torv
4500 Nykøbing Sj

Ugedag:
Onsdag
Næste mødegang:
21-10-2026 kl. 17:00
Holdnr:
26034
Lektioner:
3
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
Odsherred Aftenskole
4500 Nykøbing Sj
T: 30 33 02 88
E: info@odsherredaftenskole.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her