Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Yin yoga og afspænding for gravide" - Kursus i Odense

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
På dette forløb vil du opleve afslappende yin
yoga, blid bevægelse, meditation og dyb afspænding – i et trygt rum med andre
gravide kvinder.

 

Yin yoga og afspænding er for dig, der ønsker
mere ro og balance i krop og sind undervejs i din graviditet. Yin yoga er i sin
essens rolig og afslappende. Du bliver guidet til at slippe unødig
muskelaktivitet, så kroppen får mulighed for at finde hvile og restitution. Stort
set alle stillinger er liggende eller siddende, med nænsom bevægelse undervejs.
Der vil være fokus på at komme i kontakt med åndedrættet – noget som mange
oplever som en værdifuld ressource gennem graviditeten og i mødet med fødslen.
Du vil også blive guidet til at mærke efter, hvordan graviditeten påvirker dig
både fysisk og psykisk – og selvfølgelig mærke dit barn i maven. Alt i alt en
stille stund, hvor du og din graviditet er i fokus. Et sted hvor du kan finde
ind til langsomheden, roen, nærværet og dine behov.

 

Jeg ønsker, at gravidforløbet skal fungere som
et pusterum i hverdagen – et sted hvor du kun skal drage omsorg for dig selv og
din baby i maven. En pause, hvor dit nervesystem får mulighed for at falde til
ro. Et sted hvor du kan lade batterierne op og understøtte dit fysiske og
mentale overskud i en ellers smuk, men også krævende periode.

 

Jeg tager særlige hensyn til den gravide krop
i undervisningen, så du ikke bliver unødigt belastet. Yogaen vil være meget
nænsom. Der guides afspænding i hver time, ligesom restorative yogastillinger
også inkluderes.

 

Alle med en ukompliceret graviditet kan
deltage. Forudgående erfaring med yoga er ikke nødvendig. Stillingerne
tilpasses den enkeltes krop og formåen.

 

Hvornår kan du gå til gravidyoga?

 

Det er oplagt at begynde til gravidyoga i 2.
trimester. Her oplever mange gravide lidt mere overskud; du har været til den
første scanning og er endnu ikke så fysisk begrænset af maven.

Du er dog velkommen uanset hvor langt du er i
graviditeten. Er du i tvivl om hvornår du skal starte, er du meget velkommen
til at kontakte mig.




Undervisningssted:
Pakhusgården
Pakhusgården 18
5000 Odense C

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
01-09-2026 kl. 18:15
Underviser:
Anne Kerstine Rørbye Nielsen
Lokale:
Lokale 5
Holdnr:
526E114
Lektioner:
12
Mødegange:
6

Kontakt kursusudbyder:
Fyns Fritidsskole
5000 Odense C
T: 66 13 00 82
E: info@fynsfritidsskole.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her