Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Dancing Yolates forløb - en vinterrejse" - Kursus i Odense

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Dancing Yolates Vinter Forløb - en Vinterrejse ind i Kærlighedens Fire SøjlerTirsdage kl. 15.15–16.30Vinteren er en stille og sanselig tid. En tid hvor naturen trækker sig indad, og hvor vi inviteres til at gøre det samme. I kinesisk medicin forbindes vinteren med vand-elementet og nyreenergien - en tid for dyb ro, indre visdom og muligheden for at lade op i mørket, så livskraften kan vokse, når lyset vender tilbage.I dette Dancing Yolates-forløb bevæger vi os blødt og nærende ind i vinterens energi og lader kroppen langsomt samle varme, styrke og fornyet energi. Forløbet er skabt som en rejse gennem de fire søjler i kærlighed: omsorg, tilgivelse, taknemmelighed og tillid. Hver uge får sin egen kvalitet, som væver sig ind i både meditation, bevægelse og den indre fornemmelse af at komme hjem til sig selv. Vi bruger kroppen som kompas og bevægelsen som en måde at forankre disse kvaliteter i både hjerte og krop.Dancing Yolates er en sjov, energifyldt og groovy bevægelsesform. Hver session starter med meditation og dybe åndedrag, der støtter vand-elementet og beroliger nervesystemet. Herefter bevæger vi os ind i en blid opvarmning og videre ind i et sanseligt danseflow, hvor hele kroppen åbnes led for led - inspireret af qi gong, afro og intuitiv/let guidet bevægelse. I dette trygge og bløde rum får du lov til at bevæge dig med nærvær, mærke din egen rytme og opbygge varme indefra.Vi afslutter hver gang med groundende yogastræk og en dyb afspænding, hvor roen får lov at synke ind, og energien kan samle sig. Sådan går vi uge for uge dybere ind i både vinterens langsomme kvalitet og kærlighedens nærende lag - og skaber et fundament af indre varme til forårets lysere tid.Forløbet er åbent for alle, uanset erfaring. Du guides nænsomt og bevæger dig i dit eget tempo, og du inviteres til at lytte til kroppen, give dig selv tid og lade vinterens kraft blive en stille støtte indeni.❄️ En kærlig vinterrejse hjem til dig selv.Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.




Undervisningssted:
Tolderen
Tolderlundsvej 7
5000 Odense C

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
06-01-2026 kl. 15:15
Underviser:
Michelle Staal Silva Costa
Lokale:
Lille sal
Holdnr:
26036
Lektioner:
12
Mødegange:
6

Kontakt kursusudbyder:
Nordisk Yoga Aftenskole
5000 Odense C
T: 66 17 80 80
E: info@nordiskyoga.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her