Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Musikalsk møde mellem KALEIIDO og en hemmelig gæst" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
FOF København og Nordsjælland byder velkommen til tredje udgave af vores populære talk og jazz-række 2 + 1 = JAZZ!, som præsenteres i samarbejde med Gentofte Jazzklub.
Denne gang er duoen KALEIIDO i centrum.

Anna Roemer (guitar) og Cecilie Strange (saxofon) er gået sammen om en fælles musikalsk vision – at skabe musik, der flytter sig i tid, rum og sted. Med rødder i jazzen og traditionen omkring improvisation har de skabt en atmosfærisk og ambient sound, hvor instrumenterne på indfølt vis smyger sig om hinanden.

KALEIIDO har allerede slået sit navn fast på den danske jazzscene med deres stemningsfyldte og rolige udtryk og livekoncerter med gæster, der tæller nogle af Danmarks førende improvisatorer. Musikken fører lytteren gennem lydcollager, der ændrer sig ved hver tone ligesom solskin i et kalejdoskop og med deres radikale dogme om at intet er aftalt på forhånd, skubber de til grænserne for, hvad improviseret musik kan være.

Vi kommer naturligvis til at høre KALEIIDO som duo. Herudover får det musikalske makkerpar udfordret deres musikalske samarbejde, når de bliver overrasket på scenen af en kendt skikkelse fra det danske jazzmiljø, som de ikke har optrådt med før eller haft mulighed for at forberede sig med.
Hvad sker der, når det faste makkerpar får besøg, og hvad gør det ved musikken?
Aftenen er delt op i to afdelinger: Først interview med KALEIIDO med Frederik Korfix fra DR P8 Jazz bag roret. Herefter er der koncert med de to. Det er også her, at den hemmelige gæster dukker op og overrasker både os i salen og musikerne på scenen!

Som altid: Glæd dig til en aften med højt til loftet, masser af overraskelser og masser af jazz!
 

Kaleiido. Foto: Malthe Ivarsson.
Om KALEIIDO

KALEIIDO består af guitarist Anna Roemer og saxofonist Cecilie Strange. Deres helt særegne stil har skabt begejstring hos publikum og ikke mindst hos anmeldere i ind- og udland. Radiostationen P8 Jazz har i særdeleshed omfavnet KALEIIDO med bl.a. VOYAGE som Ugens Album ved udgivelsen.
KALEIIDO vandt Carl Prisen i kategorien »Årets Komponist, Jazz« i 2023 og 2024, var nomineret til samme pris i 2021 og nomineret til Danish Music Awards Jazz i kategorien »Årets Nye Navn« samme år. KALEIIDOs musik er desuden landet solidt på Spotify Editorial playlister såsom State of Jazz og Jazz Today og har som resultat høstet streams verden over.
 

Frederik Korfix.
Om Frederik Korfix

Frederik Korfix er optimist, familiefar og kaffedrikker. Og så har han siden 2015 været vært på DR P8 Jazz. Bl.a. i programmet »Korfix og Kaffe«. Frederik elsker jazzen højere end hønsekødssalat og velfærdsstaten – og det siger ikke så lidt. Og så er det egentlig underordnet om jazzen kommer i form af knasende toner fra Louis Armstrong i 1920'erne, om den vælter ud af højttalerne med Alice Coltrane i 1960'erne eller om det er den sprødeste, nyeste, moderne jazz fra Storbritannien.
Præsenteres i samarbejde med Gentofte Jazzklub.  

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Gentofte Jazzklub
 




Undervisningssted:
Byens Hus, Hellerup
Hellerupvej 24
2900 Hellerup

Ugedag:
Torsdag
Næste mødegang:
12-12-2024 kl. 19:00
Underviser:
Flere foredragsholdere
Lokale:
Byens Scene
Holdnr:
2400008
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FOF København og Nordsjælland
1799 København V
T: 45 96 01 00
E: hej@fof-kn.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her