Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Kirken og Bjergbyen" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
GRUNDTVIGSKIRKEN OG BEBYGGELSEN OMKRING

En byvandring med Paul Børling

På toppen af et af de højeste punkter i København, den 32 meter høje Bispebjerg Bakke, blev Grundtvigskirken bygget mellem 1921 og 1940. Og omkring kirken blev der i den sammenhæng bygget mere end 330 fine og solide boliger. Et af Danmarks flotteste eksempler på en sammenhængende byplanlægning med en gennemført smuk arkitektur.

Historien om et af de mest imponerende bygningsværker i Danmark er også en spændende fortælling om en ambitiøs og kompromisløs arkitekt, der slet ikke var uddannet arkitekt, og en håndfuld folk omkring ham, der havde sans for betydningen af arkitektonisk kvalitet. Sammen skabte de et spektakulært mindesmærke for Grundtvig – og en model for godt boligbyggeri, der var tilgængeligt for de fleste.
Der er masser af gode historier i og rundt om kirken og bagom boligbyggeriet omkring den; om Grundtvig, arkitekten P. V. Jensen-Klint og et par andre markante, danske personligheder.
Omkring kirken og Bjergbyen, som området kaldes, er der flere andre markante byggerier.
Vi går en tur rundt i de nærmeste boligbyggerier og hører også om tidens tanker om socialt boligbyggeri. Og så kommer vi også igennem et af nutidens fineste eksempler på klimasikring og regnvandsbehandling.

NB: Kirken kan være lukket på dagen pga kirkelige handlinger.
I så fald flyttes turen til et senere tidspunkt – og tilmeldte underrettes direkte.




Undervisningssted:
Grundtvigskirkeen
På Bjerget 14
2400 København NV

Ugedag:
Søndag
Næste mødegang:
11-05-2025 kl. 13:00
Underviser:
Paul Børling
Holdnr:
4825110050,
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
AOF Center Storkøbenhavn
2770 Kastrup
T: 92 90 10 80
E: aftenskole@hst.aof.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her