Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Fysio Flow til den nybagte mor" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
På dette Fysio Flow-hold arbejder vi med blide bevægelser, der hjælper kroppen godt i gang igen efter graviditet og fødsel. Vi starter med en rolig opvarmning, hvor vi gennem små, bløde bevægelser og lette sving i kroppens bevægebaner vækker kroppen.
 
Herefter arbejder vi med små, langsomme og let bouncende bevægelser i bløde, dynamiske stræk. I stedet for at holde strækkene stille, bevæger vi os roligt i dem. Fokus er ikke på at presse kroppen længst muligt, men på at finde en behagelig bevægelse, hvor du kan trække vejret frit og mærke kroppen arbejde i et roligt tempo.
 
Vi bevæger hele kroppen og arbejder med flere led på samme tid og i forskellige retninger. Efter en graviditet kan det være rart igen at genopdage kroppens bevægelighed. Derfor handler det ikke om at gøre bevægelserne “perfekt”, men om at udforske og give plads til det, der føles godt for din krop.
 
Vi afslutter altid med en kort afspænding, hvor vi arbejder med åndedrættet og giver kroppen mulighed for at falde til ro. Her får både krop og nervesystem et lille pusterum – noget mange nybagte mødre har brug for i en travl hverdag.
 
Babyer er naturligvis velkomne på holdet, og der er plads til pauser undervejs. Undervejs vil der også være fokus på bløde motoriske bevægelser du kan lave med dit barn, så du styrker dets udvikling.
 
Du kan starte på holdet, når dit barn er 3 mdr.




Undervisningssted:
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
2300 København S

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
13-04-2026 kl. 15:15
Underviser:
Dorte Virén Riise
Lokale:
Lysthuset
Holdnr:
802105
Lektioner:
20
Mødegange:
10

Kontakt kursusudbyder:
LOF FAMILIESKOLEN
2840 Holte
T: 45 80 67 00
E: info@familieskolen.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her