Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Bryd igennem med din bog og dig selv som forfatter" - Kursus i Gentofte

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Drømmer du om at skrive en bog? Efteråret og vinteren er på vej, og måske går du med tanker om at bruge de næste måneder på at komme i gang - eller komme videre – med den bog, du har i maven.

Så er dette foredrag en god kickstart til vinterhalvåret. Forfatter, fre­elan­cejour­na­list, skrivecoach og tidligere for­lags­re­dak­tør Gitte Jørgensen vil dele ud af, hvad hun ved og har erfaret, når det handler om at skrive bøger. For hvad skal der egentlig til både menneskeligt og fagligt, når man gerne vil bryde igennem med sine ord og sig selv som skrivende?

Der er mange mennesker, der har lyst til at gøre en forskel med deres ord, og heldigvis lever vi i en tid med mange muligheder for at udgive vores bøger.

Vi kan lave en e-bog, selvudgive eller ”medudgive” eller vi kan blive antaget på et traditionelt forlag. Og som Gitte siger: ”Når du drømmer om at skabe og skrive, har du en gave indeni dig selv, som ingen kan tage fra dig.” Dette foredrag vil give dig en masse viden og inspiration til at finde din vej som skrivende.

Gitte Jørgensen er kvinden bag bestsellerne Simple Living, Pippi Power og Når sjælen kalder, der alle er udgivet i flere oplag i de skandinaviske lande. Når sjælen kalder blev månedens bog i den norske bogklub Energica under Cappelen Damm. I 2026 udgav Gitte Jørgensen bogen ”Når du drømmer om at skrive”, som handler om skrivning, kreativitet og personlig udvikling.

Foredraget vil være dynamisk og afvekslende og henvender sig til alle, der drømmer om at skrive.

Læs mere om Gitte Jørgensen: www.git­tejo­er­gen­sen.dk




Undervisningssted:
Vangede Stationsbygning
Vangedevej 143
2820 Gentofte

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
01-09-2026 kl. 19:00
Underviser:
Gitte Jørgensen
Lokale:
Træningssal
Holdnr:
26216053
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
AOF Gentofte
2860 Søborg
T: 39 69 33 33
E: gladsaxe@aof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her