Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Sund hele livet yoga (Hensyntagende)" - Kursus i Frederikssund

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Yoga, åndedræt, funktionel træning og kropslig forståelse - kom med, når vi arbejder med yoga som en helhedsorienteret tilgang til at holde dig, din krop, dit sind og din sjæl sund hele livet. 
Med afsæt i Hatha yoga arbejder vi med styrke, mobilitet og smidighed i din krop, lander dit åndedræt mere frit og hensigtsmæssigt og stilner dit sind. Vi laver yoga, hvor de fantastiske øvelser og bevægelse øger din kropsbevidsthed, så du overført i livet også bedre forstår dine uhensigtsmæssige bevægelsesvaner og lærer at forhindre disse.
Vi inddrager funktionel træning som et krydderi, der tillader os at gå i dybden med bevægelser og stillinger, bedre forstå øvelserne, få kontakt med og isolere muskler og muskelgrupper, samt sikre bedre kropsbrug og kropsholdning.
Vi får arbejdet med dine fødder som dit vigtige fundament og hele din rygsøjle i balance- og holdning hjælpende øvelser. Åndedrættet kommer vi også legende i dybden med gennem åndedræts sansninger og øvelser flettet ind i programmerne. 
Når du sætter din vejrtrækning fri, åbner du op for din indbyggede skattekiste og booster i den grad dit immunforsvar. Vi afslutter selvfølgelig altid med skøøøn lang afspænding.  Du føres trygt og grundigt ind i, gennem og ud af øvelser og stillinger, så du altid arbejder ud fra dig og dine behov, at yogaen tilpasses dig og ikke omvendt.

NB:
Frederikssund kommune kræver, at deltagere på små hold, som er tilrettelagt som hensyntagende/handicapundervisning, skal underskrive en erklæring. Du vil ikke blive bedt om yderligere dokumentation.




Undervisningssted:
LOF
Bløden 21A
3600 Frederikssund

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
10-09-2024 kl. 13:20
Underviser:
Berit Kambskard
Lokale:
Salen
Holdnr:
242076
Lektioner:
34
Mødegange:
17

Kontakt kursusudbyder:
LOF Frederikssund
3600 Frederikssund
T: 52 38 08 88
E: frederikssund@lof.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her