Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Oplev Eskilsø – fuglenes ø i Roskilde Fjord" - Kursus i Frederikssund

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Tag med AOF
Gundsø og Karsten Munkvad på en enestående tur til Eskilsø – Roskilde Fjords
største ø og et ganske særligt sted, hvor storslået natur og spændende
danmarkshistorie mødes.På vandringen
rundt på øen fortæller Karsten om Eskilsøs omskiftelige historie. Vi besøger
ruinen af den gamle klosterkirke, som er det synlige levn efter det
augustinerkloster, der blev opført på øen i 1100-tallet. Klosteret blev senere
flyttet til Æbelholt, men omkring ruinen vokser stadig gamle lægeurter, som
forbindes med munkenes tid på øen.

Karsten
kalder Eskilsø for ”fuglenes ø” – og med god grund. Øens vidtstrakte
strandenge er et vigtigt yngle- og rasteområde for et rigt fugleliv. Med lidt
held får vi måske også Roskilde Fjords imponerende havørne at se. Havørne har
ynglet i Østskoven på den modsatte side af fjorden.Turen rundt
på øen varer cirka fire timer og er uden forplejning, så deltagerne skal selv medbringe
både mad og drikkevarer.Mødested og transportVi mødes ved
Skovbroen for enden af Skovvejen ved Østskoven nær Sønderby:Skovvejen 38

4050 SkibbyAOF sørger for, at deltagerne bliver sejlet fra Skovbroen over til Eskilsø
og tilbage igen efter turen. Sejladsen foregår med en mindre båd, som ikke kan
rumme alle deltagere på én gang. Der sejles derfor frem og tilbage ad flere
omgange.

Mødetidspunktet ved Skovbroen er kl. 10.00, og forventet tilbagekomst er
senest kl. 15.45. Selve vandreturen på Eskilsø foregår i tidsrummet ca. kl.
11.00–15.00.

Praktiske oplysningerTuren
foregår ad ujævne trampestier, og deltagerne skal derfor være godt gående
og medbringe solidt og velegnet fodtøj.

Der findes ingen
toiletter på Eskilsø. Bliver det nødvendigt at ”træde af på naturens
vegne”, må det derfor foregå diskret i det fri.

Af hensyn til øens sårbare fugleliv og de græssende dyr er det ikke tilladt
at medbringe hunde.

Der er et meget begrænset antal pladser på turen, så hurtig tilmelding
anbefales.

Prisen er inkl.
gebyr på kr. 120,- til Struckmanns Naturfredningsfond, der ejer Eskilsø.




Undervisningssted:
Skovbroen
Skovvejen 38
4050 Skibby

Ugedag:
Søndag
Næste mødegang:
30-08-2026 kl. 10:00
Underviser:
Karsten Munkvad
Lokale:
For enden af Skovvejen ved Østskoven
Holdnr:
7026210041
Lektioner:
6
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
AOF Gundsø
4000 Roskilde
T: 46 35 58 95
E: aof@aof-gundsoe.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her