Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Rammevævning for begyndere" - Kursus i Assens

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Er du helt ny i vævning, så er dette kursus noget for dig. Du lærer i løbet af de fem dage at planlægge, hvad du vil væve, lave opskrift, lave trenden der skal sættes på væven, sætte væven op og - selvfølgeligt - at væve.

Vi starter med to teknikprøver på Hørvævsmuseets rammevæve: en med forskellige striber og en med karelsk vævning. Det er en åben vævning som egner sig godt til for eksempel et tørklæde.

I arbejder sammen to og to, hjælper hinanden med at sætte rammevævene op til væveprøverne i henholdsvis uld og bomuld/hør,  og derefter væver I på skift på de to væve.
Du har adgang til Hørvævsmuseet og kan væve uden for undervisningstiden, mens kurset foregår.

Hvis du derefter gerne vil lave dit eget, er du velkommen til at medbringe egne materialer. Underviseren har også materialer, som du kan købe af.
Hvis du har en rammevæv må du gerne tage den med og sætte trend på den. Eller du kan fortsætte på Hørvævsmuseets rammevæve. Du må fortsætte med at væve på rammevæven på Hørvævsmuseet i 14 dage efter kurset er slut.

Medbring: Skriveredskaber, farveblyanter, ternet eller linjeret A4-papir, en A4-mappe til prøver, plastiklommer til opskrifter og noter og eventuelt egne materialer.

Garn til prøverne er inkluderet i kursusprisen.

Underviser: Inge-Lise Nedergaard

Inge-Lise er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium. Hun har undervist i vævning i mange år, blandt andet på Skals Håndarbejdsskole, Sjóndepilin i Tórshavn (Færøernes Blindeinstitut), Odenseværkstedernes væveværksted og aftenskoler.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her

Evt. overnatning: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.

Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.

Flere oplysninger:

Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk




Undervisningssted:
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
08-07-2024 kl. 10:00
Underviser:
Inge-Lise Nedergaard
Lokale:
Væveloftet
Holdnr:
240712
Lektioner:
35
Mødegange:
5

Kontakt kursusudbyder:
Hørvævsmuseet
5620 Glamsbjerg
T: 64 72 28 85
E: aftenskolen@hoervaevsmuseet.dk