Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Sommerdaghøjskole i Folkehuset Ankersgade" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Træn din hjerne med
litteratur, kreativitet & bevægelse!

Hjernen forandrer sig og
bliver stærkere, når vi bevæger os, dyrker littraturen, og kaster os ud i
kreative aktiviteter.

Det er allerede
videnskabeligt bevist, at besøg på kunstmuseer kan beskytte din hjerne mod
demens, og at kreative sysler kan mindske dine stresshormoner og booste dine
lykkehormoner, fordi dit nervesystem og din hjerterytme falder til ro.

 

Dette sommerkursus giver dig
indblik i, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi dyrker bevægelse,
litteratur og det kreative, og du blive klogere på, hvordan disse aktiviteter
kan styrke din sundhed, både fysisk og mentalt.

Ligeledes ved vi fra
forskningen, at bevægelse ikke blot styrker vores krop, men også vores hjerne,
og bevægelse, meditation og yoga er således også inddraget i kurset.

 

Samtidig får du viden om,
hvorfor det har betydning for vores hjerne at opleve selvforglemmelsen i en
kreativ proces, og hvorfor resultatet af dit kreative arbejde slet ikke er det
vigtigste, når vi taler mental sundhed.

 

Læsning af skønlitteratur kan
være med til at åbne for oplevelser og refleksioner ud fra egne livserfaringer,
og når disse refleksioner spejles i andres, kan der opstå ny selvindsigt.
Samtidig giver læsningen en følelse af fællesskab, da alle sidder og lytter til
samme litterære tekst.

 

Undervisningen foregår som et
miks af fysiske øvelser, meditation, yoga, korte teoretiske indlæg og kreative
øvelser.

 

 

Hvordan foregår det?

Bevægelse: Vi har særligt fokus på især rygsøjlen og kroppens
øvrige led. Styrke kredsløbet.

Vi vil træne ude og inde i et
stille samvær og ved at lytte ind i kroppen.

Meditation: Vi fokuserer på åndedrættet og laver yin yoga.

Litteraturdelen: Fælleslæsningen foregår ved, at deltagerne lytter,
mens underviseren læser op af en novelle eller et digt og lægger pauser til
spørgsmål og refleksion ind undervejs.

Kreative øvelser: De kreative opgaver består af enkle og
lettilgængelige øvelser med collage og akvarel, hvor du får grundige
instruktioner undervejs.

Man behøver ikke at have
erfaring med meditation, at læse skønlitteratur eller lave kreative projekter
for at kunne deltage.

Formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe med kage er inkluderet i prisen.

Hvis du gerne vil høre mere, er der infomøde om daghøjskoleopholdet torsdag d. 2/5 kl. 10:30-11 i lokale 3 i Folkehuset Ankersgade. Du behøver ikke tilmelde dig, men er velkommen til bare at møde op.

Om Lærke Egefjord:

Underviser, læge,
billedkunstner og læseguide Lærke Egefjord har en baggrund som forsker inden
for Alzheimers demens og er desuden forfatter til romanen ‘Glemt’, der handler
om tabet og genvindelsen af liv i forbindelse med sygdom. Hun underviser i og holder
foredrag om, hvordan kreative processer og kulturelle aktiviteter kan styrke
sundheden hos både syge og raske, hvilket blandt andet foregår på
Folkeuniversitetet og som en del af underviserholdet hos Aarhus
Kommune.

Læs mere om Lærke Egefjord på
www.laerkeegefjord.dk

 

Om Karin Nyegaard:

Uddannet Afspændingspædagog,
1993 (i dag kaldes det psykomotorisk terapeut). Hun har
h
aft egen klinik samt
ansættelser ved FO - daghøjskoler og Ingeniørernes a-kasse og fagforening samt
voksenvejleder ved Jobbreaker i Århus (Kursusforløb for jobsøgende).

Efterudd. i Fysiopilates
(hensynstagende pilates). Psykologisk efterudd. ved Specularpsykologerne.
Ungdomsrådgiver - voksenvejleder ved Århus Kommune gennem 12 år. Hun har også
mange års træning og praksis
i meditation.




Undervisningssted:
Folkehuset Ankersgade
Ankersgade 21
8000 Aarhus C

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
01-07-2024 kl. 10:00
Underviser:
Lærke Egefjord
Lokale:
Lokale 2
Holdnr:
24-1250
Lektioner:
20
Mødegange:
4

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk