Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Poetisk vandring: Aarhus Ø & den store verden" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Hvad enten du bor eller er gæst på Aarhus Ø, så rykker
verden tæt på.

Danmarks største havn er din nærmeste nabo. Du lærer havnens
rytme at kende og kommer til at holde af lydene fra de kæmpestore skibes kommen
og gåen.

Uro i verden skaber forstyrrelser i havnens rytmer. Coronaen
og krigen i Mellemøsten har givet forskudte ankomster, amerikansk militær ruller tanks i land foran dit vindue, og det hele
sendes videre til Østeuropa med jernbane over Aarhus Banegård.

Og midt i det hele skal du og familien leve livet, mens
naboskabets poesi udfolder sig mellem bygninger og kanaler.

 

Vi går langs Bassin 7, og lader den nye by og den store havn
fortælle om livet mellem husene, hverdagen i p-kældre og havnebassiner.

 

Skarv, svartbag og fiskehejre stikker deres hoveder frem -
marsvin og sæler kommer måske forbi.

Folk fra hele Danmark, hele verden har slået sig ned på den
nye Ø, ser hinanden an, øver omgang.

 

Den poetiske vandring starter ved Bylageret, Hveensgade 1,
8000 Aarhus C. Vi tager elevatoren til 5. sal og møder den

tredimensionelle model af hele området sammen med den flotte
udsigt over Aarhus Ø, havn og bugt. Turene runder af i Generationernes Hus med kaffe og kage.

Undervejs fortæller Johs Thorst og læser op fra
digtsamlingerne ‘Vejen til Ø’ og ‘Stedsans - stemmer fra Ø’.

 

Bøgerne kan skaffes på biblioteker og hos boghandlere.

Forfatteren Johs Thorst har læst
sine poetiske digte op overalt på Aarhus Ø og omegn: På kajer, pier, i
p-kældre, ved borgermødet, i samarbejde med arkitektforeningen, Teatret gruppe
38, (med støtte fra SK), Sankt Hans Aften, - sammen med borgmester Bundsgaard
ved byens største bål-arrangement, på Ø-rådets møder o.s.v.

Han har derudover flere gange læst op på
Bogforum i København - senest i 2024.

 

Johs Thorst er medlem af Dansk Forfatterforening, har gået
på Forlaget Gladiators Forfatterskole og er medarrangør af events ved Aarhus
Litteraturfestival - LitX.

Bibliotekernes lektørudtalelse om
‘Stedsans- stemmer fra Ø’ lyder
således: ‘En vedkommende digtsamling fuld af fortælleglæde … Thorst indfanger knivskarpt de
indtryk, der møder ham, og skriver dem ud, så det bliver vedkommende og
interessant for læseren. Sproget er dagligdagens ligefremme ytringer, der i en poetisk tone
blander det melankolske og håbefulde til digte, man bliver både glad og
eftertænksom ved at læse'.




Undervisningssted:
Bylageret
Hveensgade 1
8000 Aarhus C

Ugedag:
Onsdag
Næste mødegang:
19-03-2025 kl. 15:00
Underviser:
Johs Thorst
Holdnr:
25-1178
Lektioner:
2
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her