Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Filmforedrag: Superheltefilm - en origin story" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
I 2008 ændrede filmlandskabet sig, da “Iron Man” kom i biografen – men nu
synes superheltefilmene at have mistet deres kræfter. Hvordan startede og
“sluttede” en af filmhistorien største og bedst indtjenende bølger?

Dette foredrag forsøger at fortælle oprindelseshistorien for den moderne
superheltefilm. Hvordan den startede i begyndelsen af 00’erne med ”X-Men”- og
”Spider-Man”-filmene, og hvordan Marvels Cinematiske Univers overtog
biograflandskab. Mange produktionsselskaber så succesen og tænkte, ”Det kan vi
da også.” Især Marvel med Iron Man, Captain America og Black Panther dystede
imod DC Comics ikoniske Batman og Superman.

Udover blot at kigge på det helt store helte tager vi også dyk ned i
subgenrens mere obskure afkroge. Hvad kan filmene, når de kommer ud af hænderne
på de store produktionsgiganter? Og hvad sker der hvis superheltefilm bliver
til superhelteserier? Vi tager også et kritisk blik på, hvordan alle vores
yndlingssuperhelte, med deres mange timers underholdning, faktisk også har
været skurkene i det store filmlandskab.

Foredragsholderen er Joachim Jelle, der er kandidat i engelsk og film og
medier fra Aarhus Universitet. Han er medvært på ”Moovy Podcast”, en ugentlig
filmpodcast der snakker om alt inden for film- og serieverden. På Moovy.dk er
han filmskribent og -anmelder, og så har han desuden en gyserpodcast,
”Gysergutterne”, der analyserer alt inden for gyserfilm. Han samarbejder også
med den lokale kunstbiograf ”Øst for Paradis”, hvor han holder oplæg inden
filmvisninger.




Undervisningssted:
Folkehuset Møllestien
Grønnegade 10
8000 Aarhus C

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
07-10-2024 kl. 19:30
Underviser:
Joachim Jelle
Lokale:
Stue 1
Holdnr:
24-1527
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her