Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Filmforedrag: 100 år med gyserfilm!" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Er du gysernørd eller vil du gerne blive det? Så hop ud af dine
bangebuks-bukser og find modet frem til et kæmpe dyk ned i 100 års gyserfilmhistorie!
Dette foredrag kommer til at gennemgå et ambitiøst århundrede af de mest
skræmmende, mest frygtindgydende film nogensinde puttet på skærmen.

I 1896 kom den første gyserfilm ”Le Manoir du Diable” – og selvom der er
langt vej fra Georges Méliès stumfilm til ”The Shining” og ”Nattevagten”, må
man erkende, at genren har hængt ved. Med filmklip, skræmmende lyde og gåsehud
hopper vi igennem årtierne og kigger på forskellige bølger af film, der har defineret
genren.

Alt fra Bela Lugosi og Boris Karlof som Dracula og Frankensteins monster
til de teenage-dræbende 80’er-ikoner Jason Vorhees, Michael Myers og Freddy
Krueger. Om du er glad for ”Rosemary’s Baby”, italienske zombiefilm eller
spøgelser, er der unægtelig noget for enhver gyserfan.

Foredragsholderen er Joachim Jelle, der er kandidat i engelsk og film og
medier fra Aarhus Universitet – og faktisk skrev sin afhandling om Stephen King
og gys. Han har gyserfilmspodcasten ”Gysergutterne”, der med +100 afsnit har
analyseret og hyldet alskens gyserfilm. Derudover er han medvært på ”Moovy
Podcast”, en ugentlig filmpodcast der snakker om alt inden for film- og
serieverden. Han samarbejder også med den lokale kunstbiograf ”Øst for
Paradis”, hvor han holder oplæg inden filmvisninger.




Undervisningssted:
Folkehuset Ankersgade
Ankersgade 21
8000 Aarhus C

Ugedag:
Onsdag
Næste mødegang:
02-10-2024 kl. 19:30
Underviser:
Joachim Jelle
Lokale:
Lokale 2
Holdnr:
24-1526
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her