Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Yin Yoga 62335" - Kursus i Aalborg

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Yin Yoga er en rolig og fokuseret praksis, hvor vi bevidst sænker tempoet for at skabe plads til restitution – både i krop og nervesystem.

Vi arbejder med kroppens bindevæv, led og dybere strukturer gennem rolige, længerevarende stillinger, typisk 2–5 minutter, hvilket giver vævet tid til at reagere og tilpasse sig. Denne blide belastning stimulerer bindevævets celler, øger hydrering og elasticitet og skaber bedre bevægelighed i kroppen.Når tempoet falder, får nervesystemet mulighed for at skifte fra en aktiv til en beroliget tilstand. Åndedrættet spiller her en central rolle – et roligt og rytmisk åndedræt dæmper kroppens stressrespons, sænker pulsen og hjælper muskler og bindevæv til at give slip på spændinger.I Yin Yoga arbejder vi også ud fra principperne i traditionel kinesisk medicin, hvor kroppens energi – Qi – bevæger sig gennem et netværk af meridianbaner. Disse baner har tæt forbindelse til bindevævet, som fungerer som en fysisk og kommunikativ struktur for energiens flow. Når vi holder stillingerne over tid, stimuleres meridianbanerne gennem det dybe væv, hvilket kan påvirke organfunktioner, hormonbalance og kroppens generelle energiniveau.Hver stilling er derfor både et fysisk og energetisk arbejde mod balance. Der tages altid højde for individuelle behov, og udstyr bruges til at støtte kroppen, så alle kan deltage. Gennem regelmæssig praksis kan Yin Yoga medvirke til bedre søvn, roligere tanker, og en krop, der bevæger sig med større lethed og uden unødvendige spændinger i hverdagen.

Om underviseren:Rahele er en holistisk fysioterapeut med en mastergrad i hovedpinesygdomme og en passioneret yogalærer. Rahele underviser yogaklasser, der fokuserer på at bringe ro og balance til mennesker gennem yoga. Med en forståelse af yoga filosofi, søger Rahele at hjælpe mennesker med at forbinde sig dybere med deres indre selv. 

Jeg ønsker at give mennesker mulighed for at finde indre ro og balance.




Undervisningssted:
FOKUS, Strandvejen 19

9000 Aalborg

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
06-01-2026 kl. 09:00
Underviser:
Rahele Indzere
Lokale:
Surya, 1. sal
Holdnr:
62335
Lektioner:
34
Mødegange:
17

Kontakt kursusudbyder:
FOKUS Folkeoplysning
9000 Aalborg
T: 99 30 10 00
E: info@fokus-folkeoplysning.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her