"Listen Up! - acapella kvindekor" - Kursus i Aalborg
- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...Sorter efter:
Startdato
Listen Up! - acapella kvindekor
25-08-2026
19:00 Tirsdag
Aalborg
Optager løbende
Listen Up! - acapella
kvindekor
VI SØGER 2. ALTER - kontakt os gerne!
Om koret
Vi er et rytmisk vokalensemble med højt
musikalsk niveau og højt humør. Listen Up! består af dygtige sangere,
sprængfyldt med energi, nærvær og passion for musikken og fællesskabet. Vi er
14-17 kvinder fordelt på fire stemmegrupper: 1. sopran, 2. sopran, 1. alt og 2.
alt.
Vi elsker at holde en fest på scenen, med
hinanden og med publikum, og det er også vigtigt for os at få publikum til at
mærke efter og give dem noget at tænke over. Vi er ambitiøse og søger hele
tiden efter at udfordre os selv. Korets repertoire spænder bredt fra nyere pop
til det mere jazzede landskab, samt soul, gospel, disco, country og meget mere,
i originale arrangementer af korleder Sofie. I øjeblikket består repertoiret af
Joni Mitchell, Adele, Meghan Trainor, Alberte, Lis Sørensen, Jacob Collier og Diana
Ross.
Udover de ugentlige tirsdagsøvere holder vi
koncert 1-3 gange pr. semester og nogle gange også en korlørdag, et
sammenskudsgilde eller en tur på café. Vi har et godt sammenhold i koret og
hjælper hinanden med at løse de praktiske og administrative opgaver, som hører
med.
Koret startede i 2008 under navnet Vocalissima
af Ingelise Møller og skiftede navn til Listen Up! under ledelse af Natasja. I
dag ledes koret af Sofie Frandsen Eller, som er uddannet fra Det Jyske
Musikkonservatorium i Aalborg og arbejder som sanglærer og kordirigent.
Optagelse af nye medlemmer i koret
Som ny sanger i koret vil du opleve at træde ind
i et hyggeligt og hjertevarmt fællesskab, hvor vi mødes om at nyde musikken,
nørde en masse detaljer om klang, groove og historiefortælling og hygge os
sammen.
Når vi mangler nye sangere, slår vi det op på
sociale medier og holder derefter optagelsesprøver. Man kommer med til
optagelsesprøvedagen ved at skrive til enten vores facebookside eller
instagramside og sende en kort video, som ses af korlederen og korets lille
bestyrelse (kan blot være en hjemmevideo fra en mobil f.eks.), hvor man synger
en sang, man godt kan lide, som viser ens stemme og passer til den
stemmegruppe, man søger ind i.
Til optagelsesprøven joiner ansøgere resten af
koret til en almindelig øver, så der er mulighed for at opleve stemningen i
koret. Efter korøveren holder vi en kort og uformel foresyngning med hver
ansøger. Denne del er kun sammen med korlederen og fire sangere i koret, og med
dem synger ansøgeren et kort stykke af den korsang, der er blevet lært den
aften. Derudover bliver ansøgerne bedt om at synge en selvvalgt solosang (ca. 2
min), gerne acapella, men det kan også være med klaverakkompagnement af korlederen,
hvis man sender akkorder el. noder på forhånd. Formålet er at høre, om
ansøgerens klang og generelle musikalske niveau passer til koret og den
stemmegruppe, man søger ind i.
Det hele er ganske ufarligt, og vi vil gøre
vores allerbedste for at gøre det så trygt og rart som muligt og skabe en
afslappet atmosfære til at lære hinanden lidt at kende i ☺️ Du kan glæde dig til en hyggelig aften fyldt med masser af musik
og sangfællesskab.
Optagelseskrav
For at blive sanger i koret, skal man have en
god sangstemme og en lyst til at lære nye ting. Det er ikke et krav at have
mange års træning som sanger eller at have korerfaring, bare man er frisk på at
prøve nye ting af, mens vi øver os sammen. Vi bruger noder til at lære sangene,
men det er bestemt ikke et krav at kunne læse noder. Vi indstuderer
korstemmerne til øverne og bruger noderne som støtte. Loyalitet, stabilt
fremmøde og forberedelse hjemmefra er vigtige nøgleord for os. Vi glæder os
meget til at lære dig at kende!:)
Kontakt koret
Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du er interesseret og gerne
vil kontaktes, når vi igen søger sangere, eller hvis du har nogle spørgsmål om
koret. Du kan komme i kontakt med koret ved enten at skrive til en af vores
sociale medier eller til korleder Sofie på hendes Facebookprofil eller mail.
Korets Facebookside: https://www.facebook.com/listenupkor
Korets Instagramside: https://www.instagram.com/listenupaalborg/
Korleder: Sofie Frandsen Eller
Mail: sofiefrandsen@outlook.com
Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Undervisningssted:
Den Rytmiske i Nordkraft
Teglgårds Plads 1 - Niveau 7
9000 Aalborg
Den Rytmiske i Nordkraft
Teglgårds Plads 1 - Niveau 7
9000 Aalborg
Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
25-08-2026 kl. 19:00
Underviser:
Sofie Frandsen Eller
Lokale:
Lokale 3
Holdnr:
262013
Lektioner:
45
Mødegange:
15
Kontakt kursusudbyder:
Den Rytmiske i Nordkraft
9000 Aalborg
T: 98 16 70 77
E: kontor@den-rytmiske-aalborg.dk