Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Lær at spille skak - Fra første træk til første turnering" - Kursus i Aalborg

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Skak er et ældgammelt spil, men måske mere aktuelt end nogensinde i en tid, hvor vores opmærksomhed hele tiden bliver afbrudt.Ved skakbrættet er der kun dig, din modstander og det næste træk. Her handler det om at koncentrere sig, tænke fremad og stoppe op, før man handler.
Du træner  din koncentration og hukommelse, lærer at tænke fremad, løse problemer og træffe beslutninger.På dette begynderkursus lærer du at spille skak helt fra bunden. Du behøver ikke at kende reglerne på forhånd.

Vi starter med brættet og brikkerne, og arbejder os stille og roligt frem mod, at du kan spille et helt parti.

Efter 3 undervisningsgange a 90 minutter, slutter vi på kursets 4. gang af med en tre timers skakturnering.

Her bliver det, du har lært, omsat til praksis. Skakuret bliver startet, og så handler det først og fremmest om at spille, tænke og opleve den særlige spænding og stemning, der opstår, når man sidder over for en modstander ved skakbrættet.

Din underviser:
Henrik Danielsen er stormester i skak og en erfaren skaktræner med mange års undervisning og spil på højeste niveau.Han blev stormester i 1996 og har gennem sin karriere repræsenteret både Danmark og Island ved flere skakolympiader. I 2009 blev han islandsk mester. I 2026 er Henrik træner for det grønlandske skaklandshold, som han skal med til skak-OL.Henrik har stor erfaring med at formidle skak og er kendt for sin engagerede og jordnære tilgang til spillet. Som underviser lægger han vægt på forståelse frem for udenadslære og hjælper kursisterne med at se muligheder, tænke strategisk og blive tryggere ved brættet.Hos Henrik får du med andre ord undervisning af en stormester – formidlet i øjenhøjde.




Undervisningssted:
FOKUS, Strandvejen 19

9000 Aalborg

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
12-01-2027 kl. 18:30
Underviser:
Henrik Danielsen
Lokale:
206. 2. sal
Holdnr:
64757
Lektioner:
10
Mødegange:
4

Kontakt kursusudbyder:
FOKUS Folkeoplysning
9000 Aalborg
T: 99 30 10 00
E: info@fokus-folkeoplysning.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her