Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Keramik og Sorg 63022" - Kursus i Aalborg

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Et sorgforløb er for dig, der er over 18 år,
har mistet en nærtstående person i dit liv og stadig mærker sorg. Her er tid til samtale som i
traditionelle sorggrupper, og du får samtidigt et mentalt frirum i at mødes med
andre om et fælles tredje: Keramik. Sorgen kan få et konkret udtryk i ler,
eller du kan skabe et minde.

Vi finder sammen ud af, hvad I hver især har lyst til, og
det behøver ikke have direkte forbindelse til tabet. Keramiker og sorgrådgiver,
Charlotte Kongsbak, hjælper med teknikker og inspiration. Vi arbejder i
stentøjsler, som egner sig til udendørs brug, det vil derfor være muligt at
skabe et minde til gravstedet om ønsket. Værkstedet, vi skal være i, er stort, lyst og rart at arbejde i. Mens vi er i lokalet, vil der ikke komme andre – så vi kan trygt dele med hinanden.

Ønsker du at tale med Charlotte Kongsbak om forløbet så er
du mere end velkommen til at kontakte hende på: 20887853

Citater fra tidligere kursister:

“Leret skaber et rum, hvor man kan bearbejde sorgen på andre
måder end i en klassisk sorggruppe. Hvis man vil snakke, er der rig mulighed
for det, men der bliver ikke pinlig tavshed, hvis man ikke har noget at sige,
idet man jo bare kan koncentrere sig om leret. På en måde fjerner leret de
udfordringer, som man nogle gange kan have i samtalen og samspillet med andre
mennesker, og giver mere plads til at snakke om de ting, der er vigtige,”

 

“Da jeg startede på holdet, fandt jeg ud af, at jeg ikke var
alene i min sorg, og mange af de ting, som fyldte i min hverdag, fyldte også
hos de andre. Sorgen blev derfor mindre ensom, og jeg kunne se ved nogle af de
andre, som havde mistet for længere tid siden, at de var landet et godt sted,
og det gav håb.”




Undervisningssted:
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg

Ugedag:
Søndag
Næste mødegang:
06-09-2026 kl. 14:00
Underviser:
Charlotte Kongsbak
Lokale:
Keramikværkstedet 1. sal
Holdnr:
63022
Lektioner:
28
Mødegange:
8

Kontakt kursusudbyder:
FOKUS Folkeoplysning
9000 Aalborg
T: 99 30 10 00
E: info@fokus-folkeoplysning.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her