Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Japansk strik for øvede strikkere - fire lørdage" - Kursus i Aalborg

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Et fordybelsesforløb over fire lørdage for dig, der allerede
har kendskab til japansk strik og japanske strikkediagrammer. Du
skal enten have deltaget i workshoppen Japansk strik eller i
forvejen være fortrolig med at læse japanske diagrammer.Vi arbejder med mønsterstrik, rapporter,
formgivning, Wrap Stitches, struktur, transparens og materialelæsning.
Undervejs undersøger vi, hvordan japanske strikkemønstre kan tilpasses en form,
hvordan forskellige materialer ændrer mønstrets udtryk, og hvordan man kan
begynde at udvikle egne mønstre og designidéer.

1. mødegang: Mønster i form – bærestykker og formgivning

Vi arbejder med mønstre placeret i forskellige former og ser på sammenhængen
mellem rapportbredde, bærestykker samt ind- og udtagninger. Vi undersøger,
hvordan et diagram både kan beskrive et mønster og selve formen, og hvordan
mønsteret kan tilpasses krop og pasform.2. mødegang: Viklemønstre – diagramtegning og
materialelæsning

Vi arbejder med viklemønstre, hvor viklede tråde og omslag danner lette og
transparente strukturer. Vi ser på håndtegnede diagrammer med japanske
symboler, rapporter og mønsterets historiske Counterpane-arv. Samtidig
undersøger vi, hvordan garn, følgetråde og forskellige materialer ændrer
mønsterets karakter.3. mødegang: Wrap Stitches – transparens, struktur og
materialer

Vi fordyber os i Wrap Stitches/viklemasker og arbejder med rapport, åbne rum,
negativt rum og transparens. Vi undersøger, hvordan det samme mønster ændrer
udtryk i fx hør, merino, råsilke, mohair og forskellige følgetråde, og hvordan
strukturen kan anvendes i toppe, kanter, tørklæder og dekorative felter.4. mødegang: Udvikling af eget mønster – fra strikkeprøve
til grundform

Vi samler forløbets teknikker og arbejder med, hvordan et mønster kan
bearbejdes og udvikles videre. Med udgangspunkt i en enkel grundform arbejder
vi med mønsterplacering, rapport, materialevalg og egne variationer. Vi ser
også på, hvordan små tilføjelser som hulmotiver, struktur eller hæklede knopper
kan ændre et grundmønster og give det et personligt udtryk.Målet er ikke at færdiggøre en hel opskrift, men at lære
metoden fra strikkeprøve og materialelæsning til egen designidé.
Medbring•Passende garn og pinde•En lille, god saks, gerne en broderisaks•Målebånd•Papir og blyantInden kursusstart sender Camilla alle tilmeldte en mail med
nærmere besked om, hvilket garn og hvilke pinde konkret man skal medbringe.
Camilla har desuden et udvalg af garn med, som man kan købe på dagen via
MobilePay.
Underviser:

Camilla Ette Gotfredsen er uddannet voksenunderviser og håndarbejdslærer med
speciale i garnarbejde fra Hellerup Håndarbejdsseminarium. Som erfaren
strikdesigner har hun haft modeller på trendshow i København og London. Hun
kombinerer teoretisk viden med sit håndværk og passion for garn, hvilket giver
hende stor energi i arbejdet. Camilla har skrevet omkring 90 opskrifter og
vejledninger inden for strik og hækling.

Lokale:

Kurset afholdes i FOKUS' lokale 207 på Strandvejen 19, 2. sal.
Der er et maks. deltagerantal på 10 personer - det giver dig størst muligt
udbytte af kurset. Der vil være kaffe og te til rådighed på
etagens tekøkken. Der vil være adgang til FOKUS' krearum, som rummer en masse
inspiration indenfor strik og hækling. KaffeFair ligger i samme bygning i stueetagen, hvor du kan finde lækre kager, kaffe og også frokost. Hvis du selv medbringer frokost, er der et køleskab i tekøkkenet på 2. sal.




Undervisningssted:
FOKUS, Strandvejen 19

9000 Aalborg

Ugedag:
Lørdag
Næste mødegang:
16-01-2027 kl. 11:00
Underviser:
Camilla Ette Gotfredsen
Lokale:
207, 2. sal
Holdnr:
64074
Lektioner:
20
Mødegange:
4

Kontakt kursusudbyder:
FOKUS Folkeoplysning
9000 Aalborg
T: 99 30 10 00
E: info@fokus-folkeoplysning.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her