Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Italiensk C2" - Kursus i Aalborg

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Et Italiensk C2-sprogkursus er for dig, hvor kun det bedste er godt nok. 

Her får du sproglæring på absolut øverste hylde.

Målet er nemlig, at du efter endt sprogkursus har arbejdet dig op på et niveau, hvor dine sprogkompetencer kan sidestilles med en indfødt sprogbrugers – både i forståelse, skrift og tale. Det betyder, at dit italienske sprog fungerer fuldstændig gnidningsfrit, ubesværet, flydende og med stor kompleksitet og nøjagtighed.

Du vil uden problemer kunne tygge dig gennem Giuseppe Ungaretti og Umberto Ecos samlede værker på originalsproget. Ligesom du læser og forstår krævende italienske tekster med stor tyngde, kompleksitet og svært genkendelige ord, så skriver du også italiensk på højt niveau – flydende og korrekt, uden tøven og med en grammatik, som altid sidder lige i skabet.

Sidestillet med en person, der har italiensk som sit modersmål, bevæger du dig som en fisk i vandet ift. at bruge og forstå sproglige billeder og talemåder. Du kan derfor oprigtigt grine af sarkasme og underliggende betydninger, når dine italienske rejsefæller joker over frokosten. Du kommer heller aldrig til kort i forståelsen af et hurtigt eksekveret talesprog og forstår at afkode forskellige dialekter. Derfor kan du lynhurtigt identificere, at jeres nye italienske medarbejder må stamme fra Toscana-området.

Vi pudser dine sprogkompetencer af, så du roligt kan kaste dig ud i argumentationer og diskussioner på lige fod med en indfødt sprogbruger. Du får nemlig et detaljeret og flydende talesprog med dig, der emmer af sproglig skarphed, og som du hele tiden er i stand til at variere alt efter målgruppe. Det samme gælder dit skriftsprog, der er så nuanceret, præcist og varieret, at du uden tøven kan omsætte det til fx forskningsrapporter og artikler med højt fagligt og sprogligt niveau.

Vi tilbyder derfor dette C2-niveau til dig, som ikke blot vil tale og forstå italiensk, men faktisk stræber mod samme dybde, præcision og kompleksitet i dine sprogkompetencer som en indfødt italiensktalende. 

C2 er for dig, der elsker at arbejde i dybden med det subtile. Dig, der virkelig vil sprognørderiet og feinsmeckeriet – og måske dig, der vil bruge dit italienske sprog til professionel formidling på højeste niveau.

 




Undervisningssted:
FOF Aalborg
Hobrovej 465E
9200 Aalborg SV

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
21-10-2024 kl. 17:00
Underviser:
Luigi D'Ambrosio
Lokale:
6
Holdnr:
24235336
Lektioner:
44
Mødegange:
22

Kontakt kursusudbyder:
FOF Aalborg
9200 Aalborg SV
T: 98 13 82 33
E: info@fof-aalborg.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her