Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"ROOTS" - Kursus i Odense

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Roots er glæde.

Roots er en musikalsk legeplads.

Roots er hele verden i Odense.

HVEM ER VI:

Koret består af 20-25 kvinder, og repertoiret er, som
navnet antyder, roots-musik. Det vil sige verdens- og folkemusik samt
videreudviklinger deraf. Vi synger sange fra bl.a. Brasilien, Sverige, Finland,
Israel, Bulgarien, Georgien og Tanzania på originalsprogene, ofte i egne
arrangementer lavet af vores dygtige korleder, Lene.

Det, der er fedt ved roots-musikken, er at lære nye rytmer,
taktarter og grooves, lære nye skalaer, måder at intonere på - og så får man
måske også lært lidt sprog undervejs. Det bliver nogle gange lidt nørdet i
øvelokalet, men det elsker vi!

Desuden arbejder vi med VOPA (vocal painting), hvor der
improviseres og skabes sange i nuet. Formålet er at udvikle hver enkelt sangers
musikalitet og selvtillid til at tage ansvar for musikken, der skabes i
fællesskab.

Som sanger i Roots forventes det, at man har stabilt
fremmøde, og at man er indstillet på ind imellem også at øve derhjemme mellem
øveaftenerne (der er øvefiler til rådighed). Det er ikke et krav at have
nodekendskab, men du skal have en god rytmisk fornemmelse, kunne synge rent og
holde din egen stemme i et flerstemmigt arrangement. Det forventes, at du har
lyst til at udvikle din stemme og musikalitet, også via fx
bodypercussion. 

At være med i Roots fordrer et vist engagement, også nogle
gange ud over øveaftenerne. Vi er en forening, hvor en bestyrelse tegner
retningslinjerne, og så er der en række udvalg, som fx arrangerer koncerter,
laver PR o.a. Men først og fremmest hygger vi os og griner næsten lige så meget,
som vi synger.

OPTAGELSE I ROOTS:

Roots er som nævnt en selvstændig forening, som har en
bestyrelse og afholder en årlig generalforsamling. Af samme årsag skal du
kontakte os direkte på rootskoret@gmail.com, hvis du ønsker at blive
optaget. Betaling sker gennem 1748, men først når du har været igennem et
optagelsesforløb.

Vi optager hovedsageligt nye medlemmer i september og
januar. Man inviteres til at komme til en øveaften i starten af en ny sæson.
Der vil være en optagelsesprøve, hvor man dels skal synge en sang alene og dels
skal synge ens egen stemme i en af sangene fra korets repertoire. Alt dette får
man meget mere info om, når man har kontaktet os på mail.

Kontingent og antallet af øvegange fastsættes fra sæson til
sæson. I efteråret 2023 er kontingentet kr. 1.100,-

 Har du lyst til at komme med på en musikalsk verdensrejse i
et fællesskab, der er lidt mere end det gængse aftenskolekor, så skriv endelig
til os på rootskoret@gmail.com 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 




Undervisningssted:
1748

0

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
28-10-2024 kl. 18:30
Underviser:
Lene Høst
Lokale:
150
Holdnr:
24ERO
Lektioner:
39
Mødegange:
13

Kontakt kursusudbyder:
1748
5000 Odense C
T: 63 14 17 48
E: mail@1748.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her