"Foredragskoncert om Pink Floyds guldalder | Odense" - Kursus i Odense
- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...Sorter efter:
Startdato
Foredragskoncert om Pink Floyds guldalder | Odense
03-04-2025
17:00 Torsdag
Odense C
Optager løbende
Foredragskoncert med levende musik ved Thomas Ulrik Larsen om Pink Floyds rejse fra psykedelia til rock-realisme. Roger Waters’ sangtekster er i fokus. Pink Floyd debuterede i flowerpower-året 1967, og en lovende karriere ventede de legesyge Cambridge-drenge. Gruppens ledestjerne og sangskriver, Syd Barrett, brændte hurtigt ud på grund af stofmisbrug og musikbranchens evige krav om hits. Men bandet overlevede til alles overraskelse tabet af både frontfigur og ildsjæl.De følgende år var pakket med eksperimenter og forsøg på at genfinde melodien. Først da Pink Floyd i 1970 sagde farvel til psykedelia og stileksperimenter og begyndte at skrive sange med mennesker og deres relationer og følelser som tema, trådte kvartetten, og især den nye kaptajn, Roger Waters, i karakter. Teksterne blev vigtigere, og Waters’ sikre greb om pennen var det, der gjorde de kommende års Pink Floyd-udgivelser til koncept-album med substans. Roger Waters skrev primært i genren klartekst (rocklyrik uden metaforer), men hele albummet ”Animals” (1977) var tekstmæssigt bygget op som en dyrefabel over konkurrencesamfundet. Waters’ udsyn, som både rummede det nihilistiske og det forsonende, blev på mange måde det manglende led mellem 60’ernes beatmusik og sen-70’ernes punk. Fra sangen "If" (Atom Heart Mother, 1970) frem til “Two Suns in the Sunset” (The Final Cut, 1983) følger vi Pink Floyds færden i den virkelige verden. Thomas spiller intime soloudgaver af sangene ”If”, ”Set the Controls”, ”Echoes”, “Free Four”, “Breathe”, “Brain Damage”, “Welcome To The Machine”, “Nobody Home” og “Two Suns In The Sunset”. I sidste ende har Pink Floyd alle dage været et psykedelisk band. For ordet ”psykedelisk” betyder slet og ret, at sindet og følelserne kommer til syne. Ikke mindst gennem teksterne. Foredraget er i samarbejde med Musikbiblioteket.
Undervisningssted:
Odense Hovedbibliotek
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Odense Hovedbibliotek
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Ugedag:
Torsdag
Næste mødegang:
03-04-2025 kl. 17:00
Underviser:
Thomas Ulrik Larsen
Lokale:
Foredragssal
Holdnr:
6425111931
Lektioner:
1
Mødegange:
1
Kontakt kursusudbyder:
AOF Center Odense
5000 Odense C
T: 69 16 06 00
E: aof@aofcenterodense.dk