Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Skotland set indefra - Annas Højskole" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Hele Storbritannien er inde i en kæmpe omvæltning, efter Brexit
og udtrædelsen af EU, og i Skotland er det kommet så vidt, at et flertal af
skotterne nu ønsker at forlade Storbritannien og blive en selvstændig nation.
På kurset bliver vi meget klogere på alt det, som sker så tæt på os i Danmark.
Det gør vi ved at bevæge os uden om turismen og ind under huden på skotterne.

 

På Skotland Højskole bor vi ret luksuriøst på et skønt lille
slot omgivet af marker og skov i dalen Clyde Valley. Højskolen ligger ideelt i
forhold til at opleve Skotland både i hovedstaden Edinburgh og i den flotte
skotske natur, hvor vi skal ud at gå flere gange i løbet af ugen.

Vi skal også møde en række skotter og danskere bosiddende i
Skotland, som hver især vil fortælle os om Skotland set fra deres liv og virke.

 

Vi besøger bl.a. Det Skotske Parlament og The University of
Edinburgh, hvor vi bliver modtaget af Parlamentsmedlem Alasdair Allan og
Forsker Ruairidh Tarvet ( dansktalende)  som vil fortælle os om skotternes
følelser og tanker omkring uafhængighed fra Storbritannien, og hvad der gør, at
de føler en tilknytning til os i Skandinavien.

På højskolen vil der også være flere foredrag om skotterne og
deres kultur, folkesjæl og spændende historie. Langt de fleste foredrag vil
foregå på dansk. Vi får besøg af sækkepibespiller, og selvfølgelig holder vi en
hyggeaften med whisky-smagning til muntre historier om whiskyens særlige plads
i skotternes hjerte.

 

Skotland er kendt for sin smukke natur, og vi er omgivet af den
på højskolen. I ugens løb vandrer vi både gennem Clyde Dalen hvor vi bor, og en
dag tager vi på en heldagsvandretur op i bakkerne i Pentland Hills, hvor der
venter os flotte udsigter så langt øjet rækker samt en fantastisk ro.

 

Højskolens køkken laver god mad af lokale råvarer, og vi spiser
de fleste måltider på skolen. Vi skal smage nationalretten haggis, have en
”Roast Dinner ”, og nyde en traditionel afternoon tea med scones, som britterne
er blevet verdensberømte for.

Vores kursusleder er Camilla Kornerup, der bor i Skotland og er
en erfaren turleder. For morgensang og ved klaveret har vi skabsskotten Sisse
Skovbakke, der har masser af erfaring med højskolekurser.

 

Periode: 13.-20. maj 2024

Priser: 15.300 kr. (ved delt dobbeltværelse med eget
badeværelse, i enten slottens hovedbygning/ sidebygning eller bjælkehytte i
parken) 

*Tillæg
for eneværelse: 2200 kr.

Priserne er alt inklusiv jvf. program:

Fly København -Edinburgh t/r der kan tilkøbes tilslutningsfly fra Aalborg
t/r fra ca. 1000Ophold på skønt slot i dejlige værelser, der ligger enten i hovedhuset, i
de nyrenoverede sidebygninger eller de hyggelige bjælkehytterAlle måltider på højskolen inklusiv. Du betaler selv en frokost på fridagenDansktalende kursusleder, der bor i SkotlandDansktalende klaverspiller/sangudøver , der kalder sig selv “skabsskotte”Al kaffe og te på højskolenKage på udvalgte tidspunkterBuskørsel til de forskellige arrangementerWhiskysmagningAlle foredragAlle entreerSækkepibespillerSkotsk folkemusik orkesterBidrag til RejsegarantifondenLufthavnsskatter og afgifterDrikkevarer skal tilkøbes
Tilmelding og
al henvendelse i forbindelse med rejsen skal ske til Annas Højskole på e-mail: info@annashojskole.dk eller på telefon: 27142926




Undervisningssted:
Kastrup Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
13-05-2024 kl. 11:00
Underviser:
Camilla Kornerup
Lokale:
Terminal 2
Holdnr:
241505
Lektioner:
8
Mødegange:
8

Kontakt kursusudbyder:
LOF Gribskov
3250 Gilleleje
T: 48 30 16 21
E: gribskov@lof.dk