Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Energiforvaltning Online - fortsætterhold for let øvede" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato




Følgende hold er startet:
Kontakt evt. udbyder for at høre om der stadig er ledige pladser på dit ønskede hold.

Velkommen til Energiforvaltning Online  - fortsætterhold for let øvedeEnergiforvaltning, også kaldet energistyring, er principper, som hjælper dig med at forvalte din energi, så du finder en god balance og vekselvirkning mellem hvile og aktivitet. Energiforvaltning kan foretages ved hjælp af metoder som ugeskemaplanlægning, Lyssignalet, PUST, 80%-reglen, energiburgeren, mange små pauser osv. På holdet her vil vi tage fat i de metoder og tilgange, som deltagerne er interesserede i at tale om - du kan altså i høj grad være med til at bestemme indholdet på kurset.
Hvordan passer holdet til mig?Dette hold er for dig, der allerede har lært energiforvaltning, men gerne vil have din viden genopfrisket eller vil holdes lidt til ilden. Det kan være, at du synes det er svært at udføre i længden på egen hånd, at du savner ny inspiration eller at du gerne vil møde andre i samme situation og udveksle erfaringer.
Kurset foregår online, så du skal kunne klare at kigge lidt på skærm. Dog behøver du ikke at se på skærmen under hele undervisningen, og du kan vælge at slukke for kameraet undervejs, ligge på sofaen eller hvad der nu passer dig bedst.
Hvor meget skal jeg kunne i forvejen?Der er ikke nogen krav til, hvad du skal kunne eller vide i forvejen. Du skal blot have en følelse af, at du kender nogle grundlæggende principper for energiforvaltning. Det kan være, at du har læst om det, at du allerede har gået på et tidligere energiforvaltnings-hold her i aftenskolen, at du har gået i et kommunalt tilbud, hos en behandler eller på anden vis har arbejdet med, hvordan du bruger din energi i det daglige.
Erfaren underviserUndervisningen vil blive forestået af Lea Provstgaard Larsen, som er audiologopæd og en erfaren vejleder af hjernerystelsesramte både i privat og kommunalt regi. Hun har bl.a. skrevet om grundlæggende principper for energiforvaltning i bogen Kort & godt om Hjernerystelse.
Hensynstagende holdDu vil gå på et hold med max. 8 personer, så der er tid til den enkelte. Alle vores undervisere har indsigt i hjernerystelse, så du bliver mødt med forståelse for din situation.
Undervisning via ZoomVi mødes online på Zoom ca. hver 2. uge, se listen over de præcise mødegange. Du modtager en mail af underviseren umiddelbart inden kursusstart med et link til et Zoom-møde. Selv om undervisningen foregår online, behøver du som sagt ikke at kigge på skærmen hele tiden. Husk at teste dit udstyr, inden undervisningen går i gang.
Rabat til medlemmer af HjernerystelsesforeningenDu får 200 kr. i rabat, hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen. Vælg deltagertypen ‘Handicap - Medlemsrabat’, når du tilmelder dig.Bliv medlem af Hjernerystelsesforeningen her Betal med Dankort eller MobilePayBemærk, at du ved tilmelding skal vælge betalingstypen ‘Betalingskort’, og at du derefter kan vælge at betale med enten Dankort (eller Visa/Dankort) eller et swipe via MobilePay. KøbsbetingelserKøb af kurser og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Framelding og tilbagebetaling kan dog ske indtil 14 dage før holdstart mod et gebyr på kr. 100. Derefter er tilmeldingen bindende. Tro og love-erklæringNår du tilmelder dig et onlinekursus, får du tilsendt en tro og love-erklæring, der bekræfter, at du har brug for hensyntagende undervisning. Denne skal du underskrive og sende retur til os inden kursusstart eller snarest muligt. Det er et krav for at deltage i undervisningen. Du er også velkommen til selv at downloade blanketten. Bemærk, at alle felter skal udfyldes. Download blanketten herSe vejledning til at underskrive elektronisk her Vi passer på dine oplysningerDine oplysninger opbevares fortroligt via IT i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Vi deler udelukkende oplysninger med din kommunes folkeoplysningsenhed ved kontrol med henblik på beregning af offentligt tilskud.Læs vores privatlivspolitik her Kontakt os Du er velkommen til at kontakte os per mail: info@paspaahovedet.dk eller tlf.: 91521800, hvis du har spørgsmål eller ris/ros. Vi ønsker dig et godt kursus!  




Undervisningssted:
Online

0

Ugedag:
Tirsdag
Startede:
09-04-2024 kl. 14:00
Underviser:
Lea Provstgaard Larsen
Holdnr:
24028
Lektioner:
8
Mødegange:
6

Kontakt kursusudbyder:
Aftenskolen Pas På Hovedet
2300 København S
T: 91 52 18 00
E: info@paspaahovedet.dk