Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Claus Holm foredrag" - Kursus i København

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Midt i livet – og lidt ude af os selvEt ærligt foredrag om kærlighed, krop, kriser – og modet til at begynde igenMidt i livet rammer hverdagen os alle: tempoet stiger, energien daler – og pludselig kan vi ikke længere mærke os selv. Hvad blev der egentlig af os?I dette foredrag tager Claus Holm os med på en ærlig, rørende og humoristisk tur gennem det moderne menneskes liv midt i kaos, kærlighed, kropsforandringer og kriser. Med sin egen historie som spejl – fra udbrændt og overvægtig til nærværende og livskraftig – åbner Claus døren til nogle af livets mest oversete, men fælles erfaringer:Hvad gør vi, når kroppen forandrer sig, og overgangsalderen raser – uden at nogen rigtig taler om det?Hvordan møder vi hinanden igen i et parforhold, hvor stilheden har taget over?Hvad stiller vi op, når lysten forsvinder, og dødsangsten pludselig står foran os?Hvordan finder vi tilbage til os selv, når vi har fået stress eller har glemt, hvad der gør os levende?Og kan vi lære at bevæge os – ikke for at præstere - for at få livet tilbage i kroppen?Claus Holm tør sige det hele højt: Vi længes efter kontakt – til os selv, til vores partner, til livet. Men vi har gemt os bag tavshed, skam og travlhed. Han inviterer mænd og kvinder ind i et ærligt rum, hvor vi taler om det, der ellers er svært – med grin, genkendelse og hjerte.Det handler ikke om at blive perfekte – men om at turde være menneske. Om at mærke, stå i forandringen og tage livet alvorligt, mens vi stadig har det. For vi kan godt begynde igen. Vi kan godt tænde lyset – selv midt i mørket.




Undervisningssted:
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg

Ugedag:
Tirsdag
Næste mødegang:
09-02-2027 kl. 19:00
Underviser:
Claus Holm
Lokale:
stor sal
Holdnr:
27116011
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
AOF Gladsaxe
2860 Søborg
T: 39 69 33 33
E: gladsaxe@aof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her