Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Yoga uge" - Kursus i Holstebro

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Hvorfor yoga uge?

At lave yoga hver dag giver
mulighed for fordybelse. På den måde kan du på egen krop og sjæl mærke og
opleve indre ro. Derved frigøres spændinger og frustrationer, som ellers kan
hobe sig op i kroppen som følge af en travl og til tider stresset hverdag.

PROGRAM FOR UGEN

Mandag d. 3. juli

Fokus på stående stillinger og balanceøvelser.

De stående stillinger styrker og
smidiggør hele kroppen og øger jordforbindelsen. Ballanceøvelser øger
balanceevnen og træner både fysisk og mental ligevægt.

Tirsdag d. 4. juli

Fokus på siddende stillinger og bugstyrkende
øvelser.

Det er vigtigt at sidde korrekt.
God holdning sikrer, at der ikke lægges forkert pres på knogler og muskler, som
medfører smerter og med tiden fører til nedslidning.

Onsdag d. 5. juli

Fokus på drejninger og liggende
stillinger.

Mange af dagligdagens bevægelser
er asymmetriske, hvorved dele af kroppen ikke får blodforsyning nok og bliver
stive. Drejninger løsner ryggen, masserer de indre organer og påvirker
fordøjelsen gunstigt. De liggende øvelser strækker maven og lyskerne blødgøres.
Samtidig er det ofte mere trygt at lave liggende øvelser hvormed kroppen bedre
kan slappe af og derfor komme dybere i stillingerne.

Torsdag d. 6. juli

Fokus på bagudbøjninger og
omvendte stillinger.

Bagudbøjninger er de dybeste og
mest intense af øvelserne. Vi bøjer meget mere forover end bagud i løbet af
dagen. Derfor kan det være svært at bøje bagud, og det, der først går tabt på
grund af alder, er evnen til at bøje kroppen bagud. Bagudbøjninger er med til
at holde årerne smidige. Bagoverbøjninger har generelt den virkning, at de
smiddiggør rygsøjlen, styrker ryggens muskler. De omvendte stillinger øger
blodgennemstrømningen til hoved og hjerne. Hukommelse og koncentration
forbedres. Virker energigivende og renser organerne, idet de omvendte
stillinger stimulerer blodgennemstrømninger.

 Fredag d. 7. juli

Fokus på blide bagoverbøjninger,
bryståbnende asanas, foroverbøjninger, stressreducerende øvelser og Pranayama
(åndedrætsøvelser).

De blide bagoverbøjninger og
bryståbnende asanas forbereder kroppen til Pranayama. I foroverbøjninger samler
man energien indad om sig selv. Det virker afstressende og beroligende for sind
og krop. Typisk strækker foroverbøjninger kroppens bagside og styrker ryggens
muskler. Med Pranayama kan man påvirke hele sit system og sænke blodtrykket.




Undervisningssted:
LOF-Huset

7500 Holstebro

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
01-07-2024 kl. 17:00
Underviser:
Pia Lago
Lokale:
Yogasalen
Holdnr:
010724
Lektioner:
20
Mødegange:
5

Kontakt kursusudbyder:
LOF Holstebro
7500 Holstebro
T: 97 41 18 68
E: holstebro@lof.dk