Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Vi elsker togrejser! Vilde ruter, ingeniørbedrifter og banegårdskvarterer" - Kursus i Gentofte

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Drømmer du om at rejse Europa tyndt med tog? Har du en dyb fascination af ingeniørkunsten bag skinner og maskiner? Elsker du røverhistorier fra de sjoveste banegårdskvarterer? Så skynd dit at booke billet til dette foredrag med to af Danmarks nok mest passionerede rejseskribenter, Tom Nørgaard og Sune Højrup Bencke.

Hvert år sælges der flere og flere Interrailpas, gamle nattogsruter mellem de centraleuropæiske hovedstæder bliver genoptaget og Europas byer bliver bundet sammen af nye strækninger. Også i Danmark er både interessen og mulighederne støt stigende. Og man forstår godt, at togrejsen oplever en renæssance, for udover at tale til en voksende klimabevidsthed, er det svært ikke også at blive begejstret over de smukke bjerglandskaber, de vilde ingeniørbedrifter, de opulente hovedbanegårde og romantiske spisevogne, som man kan opleve på togrejserne i Europa.

Udover at kunne fortælle om spændende ruter, langsommelighed, bæredygtighedsaspekter og planlægning vil Sune og Tom også tale om vilde ingeniørmæssige bedrifter i bl.a. Østrig og Schweiz, nye hurtigtoge i Spanien og Italien og banegården som monumenter fra en tid, hvor hovedbanegården var forbundet med stor prestige og udstillede, hvilken slags by, man var ankommet til. Og så er der også mange gode historier om de farverige banegårdskvarterer.

Sune Højrup Bencke og Tom Nørgaard.
Om Sune Højrup Bencke og Tom Nørgaard

Sune Højrup Bencke og Tom Nørgaard deler passionen for at rejse med tog. Sune Højrup Bencke er rejsejournalist på Politiken og har haft en lang artikelrække i Politiken om togrejser, hvor han rejser både på egen hånd og med sin familie. Tom Nørgaard har været bidt af togrejser, siden sin første Interrailtur som 17-årig. Han er redaktionschef på Politikens Forlag, som er aktuel med bogen Turen går til Europa med tog.




Undervisningssted:
Lyngby, Jernbanepladsen
Jernbanepladsen 14, 1.sal
2800 Kongens Lyngby

Ugedag:
Torsdag
Næste mødegang:
21-11-2024 kl. 19:00
Underviser:
Flere foredragsholdere
Lokale:
Lok.2+3
Holdnr:
2404104
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FOF København og Nordsjælland
1799 København V
T: 45 96 01 00
E: hej@fof-kn.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her