Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Bliv juleklar med restorativ yoga og yoga nidra - 12/12-25" - Kursus i Frederikssund

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
🎄Kom med og bliv juleklar med forkælelse af din krop, dit sind
og dit nervesystem med yoga, restorativ yoga og yoga nidra🎄

Vi
starter workshoppen med introduktion til dagens tema og lander dig godt på
yogamåtten. Derefter løsner vi kroppen med sanselige frigørende bevægelser og
et dejligt yogaprogram med indflettede åndedrætsøvelser hvor vi forbereder
kroppen til at kunne opholde sig længere tid i restorative stillinger støttet
op med masser af udstyr, pøller, tæpper, skumklodser og puder.

I den
restorative del af workshoppen vil du ligge godt støttet op i de forskellige
stillinger 5-15 minutter. Du guides grundigt ind i hver restorative stilling
med en åndedrætsøvelse, som hjælper dig til at lande i stillingen.

😴Vi afslutter med yoga nidra - den yogiske søvn. Det siges at
35 minutter yoga nidra afspænding svarer til 3-4 timers søvn, så hvis du ikke
har prøvet det før, kan du glæde dig.

I denne
workshop vil du opleve påvirkninger på alle niveauer: blide stræk, unødvendige
spændinger som løsnes, en mere smidig rygsøjle, bindevæv der stimuleres til at
blive mere elastisk og fugtigt, dæmpning af den aktive del af dit nervesystem
dæmpes og stimulering af den beroligende del.

Når den
beroligende del af dit nervesystem stimuleres, sænkes din hjerterytme,
blodtrykket falder, åndedrættet lander mere dybt, dit sind bliver mere roligt,
niveauet af stresshormoner i blodet daler, blodet dirigeres fra dine lemmer og
'kamp eller flugt' til dine organer og dermed forbedres funktioner som din
fordøjelse, optagelse af næringsstoffer samt udskillelse af affaldsstoffer og
du fremmer din krops helings- og restitutionsprocesser.

-----

Berit fortæller: "Kom til yoga på et af mine hold, hvis du er nysgerrig af natur, for så vil en fantastisk verden åbne sig for dig, hvor du ud fra din egen krops præmisser vil opleve og undersøge sammenhængen mellem styrke, smidighed og øget mobilitet i lige præcis din krop, hvad det vil sige at lande åndedrættet dybt og nærende, opleve hvordan du kan regulere dig selv, dit nervesystem og din energi meget bedre.
Vi arbejder med forbedret kropskontakt og hjernetræning, så din hjerne sender impulser ud og vækker alle hjørner af din fantastiske krop. Vi undersøger og leger sammen med tilgange til krop og bevægelse som Somatics, Alexanderteknik, Restorativ yoga, Funktionel yoga, seneste viden inden for nervesystemet og dermed vagus nerven, seneste smertevidenskab og håndtering af skavanker, seneste viden omkring vigtigheden af opbygning af styrke specielt for kvinder op mod overgangsalderen og tiden derefter, vi arbejder med mudraer som håndstillinger med energetiske påvirkninger, undersøger chakraer, micro-træning, z-health, nutritious movement (Katy Bowman) og så meget andet, og så afslutter vi altid med en skøn lang afspænding, hvor alt det, du har arbejdet med, integreres i krop og sind. Ses vi?"




Undervisningssted:
LOF
Bløden 21A
3600 Frederikssund

Ugedag:
Fredag
Næste mødegang:
12-12-2025 kl. 15:00
Underviser:
Berit Kambskard
Lokale:
Salen
Holdnr:
252139
Lektioner:
4
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
LOF Frederikssund
3600 Frederikssund
T: 52 38 08 88
E: frederikssund@lof.dk


Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her