Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter

"Foredrag: De 7 gode ideer - Mennesket 2.0" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Kunstig intelligens * AGI * Potentialer og farer * Mennesket
2.0 * Dyr og andre intelligenser * Genfortryllelse af verden * Singularitet

Hvad betyder ordet ‘menneske’ egentlig, når der findes nye
intelligenser på vores computere, der kan udfordre os på intelligens,
kreativitet og – måske – følelser? Der bliver sagt utrolig meget om kunstig
intelligens for tiden, men filosofien kan tilbyde en anden og mere dybdeborende
tilgang til emnet.

Hvad sker der fx når den kunstige intelligens selv begynder
at kode nye og stærkere udgaver af sig selv uden menneskelig indblanding?
Hvordan ser universet ud for et væsen med en IQ hundrede gange større end et
menneskes? Er kunstig intelligens i virkeligheden et andet ord for Gud? Og
hvorfor er det så overraskende let for os at udtænke paranoide
dommedagsscenarier, hvor robotter jagter mennesket gennem gaderne? Spørgsmålene
er mange, og svarene er få i den kunstige intelligens’ tidsalder, hvor vores
faste begreber om det meste smuldrer mellem fingrene på os.

Hvorfor interessere sig for ideen?
De nye intelligenser kommer til at gøre en enorm forskel på vores liv og
arbejde. Det alene er grund nok til at blive klogere på kunstig intelligens.
Men kunstig intelligens giver os også et prisme, hvorigennem vi kan se
mennesket og dyrene i et helt nyt lys. Pludselig er vi ikke så særlige længere,
og det har konsekvenser for vores opfattelse af moral, rettigheder, økonomi og
sameksistens. Kunstig intelligens indeholder nye faldgruber, men også nye
muligheder.

Hvad får jeg ud af foredraget?
Du bliver bedre klædt på til at stille de rigtige spørgsmål i mødet med de nye
intelligenser, der er i færd med at forandre vores verden. Du får en bedre ide
om, hvad mulighederne og farerne er i kunstig intelligens. Men frem for alt
bliver du klogere på, hvad det vil sige at være menneske.

Om underviseren

Jakob Holgersen Lovas er filosof og optaget af, hvordan ideer kan påvirke vores
liv og handlinger. Han er uddannet i filosofi og kritisk teori fra Københavns
Universitet og Ludwig Maximilian Universität München, og han har som lærer i
filosofi undervist hundredvis af mennesker i vores kulturs bedste ideer og det
potentiale, de har til at skabe forandringer. Han har holdt foredrag over hele
landet og skrevet om mange forskellige emner. Hans fokus er altid at få
filosofien væk fra den verdensfjerne abstraktion og ud i virkeligheden for at
skabe værdi for mennesker. Her har filosofien et enormt overset potentiale.

Jakob Holgersen Lovas er et højskolemenneske, der tror på
dannelse og værdien af at virke i samspil med andre. Derfor er han medstifter
af Danmarks grønne højskole, Højskolen Grobund, der ligger på Djursland ved
Ebeltoft, og holder kurser i tiny house-byggeri, permakulturlandbrug og
filosofi om grøn omstilling.




Undervisningssted:
Folkehuset Sabro
Sabro Kirkevej 151
8471 Sabro

Ugedag:
Torsdag
Næste mødegang:
24-10-2024 kl. 19:00
Underviser:
Jakob Holgersen Lovas
Lokale:
Salen
Holdnr:
24-1541
Lektioner:
1
Mødegange:
1

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk


Young & Strong

Spar op til 40%, hvis du er mellem 18-25 år.
Læs mere her

Bevæg dig for livet

Bevægelseshold med tilskud, fordi motion er sundt.
Læs mere her