Gå til Indhold
Find kurser og aktiviteter
Vælg kommune^

"Biavl for begyndere i samarbejde med Aarhus og Omegns Biavlerforening" - Kursus i Aarhus

- prøv et af de populære søgeord, hvis du ikke fandt, hvad du søgte ...

Sorter efter:
Startdato
Kunne du
tænke dig at få en stor naturoplevelse? Vil du komme tæt på dronningens rige?
Har du lyst til at smage din helt egen honning? Så skal du være biavler!

På begynderkursus lærer du alt om årets gang i bistadet. Hvordan dit samarbejde
med bierne skal foregå, og hvordan du høster din egen honning. Du får at vide
hvilke materialer der skal bruges, hvor du får en bifamilie, og hvordan du
holder dine bier glade, sunde og raske.

Gennem kursets teoridele i løbet af det tidlige forår bliver du klar til at
passe en bifamilie når bierne vågner fra deres vinterhi i løbet af foråret.
Kursusgebyret indeholder et halvt års medlemskab af Danmarks Biavlerforening og
Århus og Omegns Biavlerforening.

I
foreningens skolebigård får du mulighed for at hjælpe til med pasningen af
vores bifamilier under kyndig vejledning fra vores erfarne biavlere. Fra engang
først i maj har du sikkert selv fået en bifamilie. Du kan om mandagen i
skolebigården se hvordan du skal passe bierne netop nu og du kan så gå hjem og
gøre det samme med din bifamilie om tirsdagen.

Vil du have
mere at vide? Se på www.aarhusbiavl.dk  
eller send en mail til kursus@aarhusbiavl.dk

Der opslås 2
kurser, så se også 24-1196

Undervisningsplan:

1.aften: Introduktion, bierne og bisamfundets opbygning
2.aften: Bigården
og biavlerens redskaber
3.aften: Årets
gang i bigården, foråret i bigården og skadedyr i bifamilien. Hvordan skaffer
jeg en bifamilie?
4.aften: Første
gang i skolebigården. Vi kigger til bierme. Hvad ser vi? Passer det vi har lært
i teorien med praksis?

Du vil efter
disse 4 gange have en rimelig fornemmelse af, hvad det vil sige at være biavler
og hvad der kræves.

Herefter
afholdes biavlsmøder og undervisning hver mandag fra klokken 19.00. Du skal dog
som begynder nogle gange møde klokken 18.15 til teoretisk undervisning, som
bl.a. vil være Sommerudvidelse, dronninger, honninghøst, etablering af
vinterlejet, dannelse af aflæggere, bisygdomme og voksmøl, varroa bekæmpelse og
vinterfodring.

De fire første mødegange er undervisningen fra 19.00-21.20

De sidste 6 teoretiske lektioner er fordelt hen over foråret/sommeren i
forbindelse med aftenerne i skolebigården. Undervisningen ligger fra
18.15-19.00. De endelige datoer kommer i forbindelse med kurset.

Underviser

Hans Jørn Lodberg

Sted

De 4 første mødegange foregår
undervisningen i:
Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé
11, 8200 Aarhus N, Lille auditorium, kl. 19.00 – 21.20

Herefter foregår undervisningen i skolebigården,
Holmstrupgårdsvej 31, 8220 Brabrand




Undervisningssted:
Kulturhus Bunkeren
Olof Palmes Allé 11
8200 Aarhus N

Ugedag:
Mandag
Næste mødegang:
29-04-2024 kl. 19:00
Underviser:
Flere Lærere
Lokale:
Lille auditorium
Holdnr:
24-1195
Lektioner:
10
Mødegange:
4

Kontakt kursusudbyder:
FO-Aarhus
8000 Aarhus C
T: 87 46 45 00
E: jb@fo-aarhus.dk